Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 16. Plantelegemets Afstivning. Lianer. 119 f. Ex. ved Vandets Fordampning, hvoraf Følgen bliver, at Planten visner, og at unge eller urteagtige Grene og Blade hænge slapt ned, tvungne af Tyngdekraften. Men Saftspændingen i Cellerne mægter ikke at opfylde alle de Fordringer til Stivhed og Styrke, som et stort Plantelegeme stiller. Det omtaltes ovenfor (S. 9), at Naturen ikke har opbygget encellede Planter af større Dimensioner end Caiderpa’ oi'oo. Større Legemer maa opbygges paa anden Maade, og det første Middel, som Naturen anvender, er aabenbart det, at Rummet indvendigt afdeles paa kryds og tværs ved Vægge, d. e. den danner mange- cellede Planter. Cellevæggene liave væsentlig en afstivende og støttende Rolle (se S. 9). Ved store Plantelegemer er imidlertid den simple Afdeling af det Indre ved utallige tynde Vægge ikke tilstrækkelig; der ud- dannes da egne Celler med tykke, faste Vægge, som kun have til Opgave at give Planten Styrke, og som forenes og ordnes i Planten efter mekaniske Principer. Dette bliver nærmere omtalt i Vævlæren under Styrkevæv. Men heller ikke dette er altid tilstrækkeligt. Ogsaa i Plan- tens ydre Former er der Forskjelligt, som har til Opgave at afstive. Saaledes nævntes ovenfor (S. 98), at Forskjellen mellem de enkimbladede og tokimbladede Træers Krone staaer i nøje For- bindelse med, at de sidstes Stammer maa liave stadigt voxende Bæreevne og derfor voxe i Tykkelse, hvad de andre, særlig Pal- merne, ikke behøve. Andre til Afstivning tjenende Ejendommeligheder ere føl- gende: Mange urteagtige Stængler ere ribbede paa Overfladen (f. Ex. Beta og andre Chenopodiaceer, mange Umbelliferer), hvilket giver dem større Stivhed; Ribber findes derfor ogsaa kun hos over- jordiske Skud, medens Jordstængler altid ere trinde. Hos visse mægtige tropiske Træer springe høje, brætformede Rødder aaben- bart for Afstivningens Skyld frem ved Foden af Stammen og løbe mere eller mindre langt ud fra denne ovenover Jorden. Herfra fores vi over til de hos nogle Palmer, Ficus-Arter, hos Pandamis og Rhizophora forekommende Støtterød der, der udspringe fra Stammen og Grenene, og oftest i Bueform voxe ned i Jorden for at tjene til Støtte for den svage Stamme, som ikke sjælden løftes helt op over Jorden ved Støtterøddernes Længdevæxt; Støttero cl en er ofte gjentagne Gange gaffelformig grenet, hvorved dens Bære- evne forhøjes [127].