Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 16. Plantelegemets Afstivning. Lianer.
119
f. Ex. ved Vandets Fordampning, hvoraf Følgen bliver, at
Planten visner, og at unge eller urteagtige Grene og Blade hænge
slapt ned, tvungne af Tyngdekraften.
Men Saftspændingen i Cellerne mægter ikke at opfylde alle
de Fordringer til Stivhed og Styrke, som et stort Plantelegeme
stiller. Det omtaltes ovenfor (S. 9), at Naturen ikke har opbygget
encellede Planter af større Dimensioner end Caiderpa’ oi'oo. Større
Legemer maa opbygges paa anden Maade, og det første Middel,
som Naturen anvender, er aabenbart det, at Rummet indvendigt
afdeles paa kryds og tværs ved Vægge, d. e. den danner mange-
cellede Planter. Cellevæggene liave væsentlig en afstivende og
støttende Rolle (se S. 9).
Ved store Plantelegemer er imidlertid den simple Afdeling af
det Indre ved utallige tynde Vægge ikke tilstrækkelig; der ud-
dannes da egne Celler med tykke, faste Vægge, som kun have
til Opgave at give Planten Styrke, og som forenes og ordnes i Planten
efter mekaniske Principer. Dette bliver nærmere omtalt i Vævlæren
under Styrkevæv.
Men heller ikke dette er altid tilstrækkeligt. Ogsaa i Plan-
tens ydre Former er der Forskjelligt, som har til Opgave at
afstive. Saaledes nævntes ovenfor (S. 98), at Forskjellen mellem
de enkimbladede og tokimbladede Træers Krone staaer i nøje For-
bindelse med, at de sidstes Stammer maa liave stadigt voxende
Bæreevne og derfor voxe i Tykkelse, hvad de andre, særlig Pal-
merne, ikke behøve.
Andre til Afstivning tjenende Ejendommeligheder ere føl-
gende: Mange urteagtige Stængler ere ribbede paa Overfladen
(f. Ex. Beta og andre Chenopodiaceer, mange Umbelliferer), hvilket
giver dem større Stivhed; Ribber findes derfor ogsaa kun hos over-
jordiske Skud, medens Jordstængler altid ere trinde. Hos visse
mægtige tropiske Træer springe høje, brætformede Rødder aaben-
bart for Afstivningens Skyld frem ved Foden af Stammen og løbe
mere eller mindre langt ud fra denne ovenover Jorden. Herfra
fores vi over til de hos nogle Palmer, Ficus-Arter, hos Pandamis
og Rhizophora forekommende Støtterød der, der udspringe fra
Stammen og Grenene, og oftest i Bueform voxe ned i Jorden for
at tjene til Støtte for den svage Stamme, som ikke sjælden løftes
helt op over Jorden ved Støtterøddernes Længdevæxt; Støttero cl en
er ofte gjentagne Gange gaffelformig grenet, hvorved dens Bære-
evne forhøjes [127].