Den Almindelige Botanik

118 Kap. 15. Plantens Fasthæftning til Jorden. Assimilationsrødder) og derved, at Skuddene normalt udspringe fra dem [Fig. S. 34]. De hæfte sig fast til Stenbunden dels ved ægte Rodhaar, dels ved tykkere Legemer, der ganske gjengive Algernes Hæftere; haarlignende, encellede Hæftere sees i Fig. 126 F, B Fig. 126. Hæftere af forskjellige Podostemaceer. Wniopsis Weddelliana [A]. Mn. Sal- danhana [B, F]. Mn. Glazioviana [D], Podostemon Ceratophyllum [C, E]. h, Hæftere; r, Rødder; sk, Skud. I B er k Kollenkym, had Hadrom. (E. W.) (en liel Mængde voxe her samlede ud) og D (Hæftehaars Endeflader); mangecellede i A, C, E. De mest yderliggaaende Arter have skorpeformet udbredte og til Underlaget fastvoxede Rødder. Kap. 16. Plantelegemets Afstivning. Lianer. SO. Enhver Plante maa nødvendigvis have en vis Fasthed og Stivhed i alle sine Dele, for at den kan holde sig opret med sine Grene, Blade o. s. v. udstrakte i Luften, og denne Fasthed staaer naturligvis i et bestemt Forhold til Plantens Størrelse og de Kræfter, som den nærmest bliver paavirket af, nemlig Tyngdens og Vin- dens Drag eller Ryk. Dette gjælder den encellede Plante lige saa godt som den af Millioner af Celler opbyggede. Et første Middel til at opnaa denne Fasthed, er den i Cellerne forekommende Saftspænding (der senere skal omtales nærmere), ved hvilken Cellernes Indhold udøve et Tryk paa og udspiler Cellevæggene; i mangecellede, urteagtige Organer, f. Ex. Blade, el’ Saftspændingen i alle de utallige smaa Celler et af de vigtigste Afstivningsmidler, og at Saftspændingen afhænger afVandrigdommen i Organet, viser sig tydeligt, naar Vandmængden formindskes,