Den Almindelige Botanik

Kap. 15. Plantens Fasthæftning til Jorden. 117 af Hæftere, idet nogles Celler brede sig finger formet ud [125 E], andres danne mere en kredsrund, omend stærkt lappet Hæfte- skive [125 B]. Store Alger have kraftigere, tykke, mangecellede Hæftere (Hapterer) cif de samme to forskjellige Former. Laminaria digitata [14] og Agarum Turneri [125 D] ere Exempler paa de fingerformet grenede Hæftere; Laminaria solidungula [125 C] og Fucus vesiculosus paa clen enkelte, kredsrunde Hæfteskive, der er overordentlig fast tilkittet til Underlaget. Det sidste Skridt gjøres af de Arter, der have et skorpefonnet, til Stenen med hele Fladen inderligt fastkittet Løv (f. Ex. Hildbrandtia rosea, Litho- thamnion, Litliophyllum, Lithoderma). Fig. 125. Hæftere af forskjellige Alger. A, Polysiphonia nigrescens. B, Spermo - thamnion Turneri. C, Laminaria solidungula (den store Fig. c. |); Hæfteskiven er dannet ved Sammensmæltning af 3 Exemplarers »radices scutatæ«. D, Agarum Turneri. E, Pithophora Roettleri. (Efter Rosenvinge (A, B), J Agardh (C), Harvey (D) og Wittrock (E).) Likenerne og Stemnosserne have ogsaa talrige, men simplere, Hæfteapparater. De skorpeformede Likener ere fast tilvoxede til Underlaget. De rodbærende Planter kunne i Regelen ikke fæste sig umid- delbart til Stenen, med mindre der er Revner i denne, i hvilke Rødderne kunne trænge ind. En mærkværdig Undtagelse gjøre Podostemaceerne, der voxe paa Sten og Klipper i stærkt strømmende Vand, helst Vandfald, altsaa under lignende Forhold som Algerne. De minde ogsaa mærkværdigt meget om Algerne, hvad der bestyrker den Opfattelse, at deres Former ere Tilpas- ninger til Væxtpladserne. Rødderne spille lios mange en over- ordentlig vigtig Rolle som Assimilationsorganer (de ere grønne