Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Kap. 14. Skudfølgen.
3-axede: Hovedskuddet bærer Lav- og Løvblade, Skuddene
af 2den Orden Højblade, og de af 3dje Orden ere Blomster. (Ex.:
visse Orkideer [72 B, S. 59], Vejbred (Plantago), Veronica Cha-
mædrys, Viola silvatica).
4-axecle: Trifolium montanum.
Disse Forhold have bl. a. stor systematisk Betydning; saa-
ledes er f. Ex. Viola canina 2-axet og Viola silvatica 3-axet. Men
forøvrigt kunne Planter med samme Skudfølge se højst forskj ellige
ud; Skudfølgen afgjør Intet om Fysiognomiet.
Kap. 15. Plantens Fasthæftning til Jorden.
87. Planter, der voxe i løs Jord af en eller anden Slags
(Muld, Sand, Ler, Dynd o. s. v.) fastgjøres i denne ved Hjælp af
Dele, som ere lange, traadforine.de og mere eller mindre rigt for-
grenede, hos Svampene ved Mycelier, hos Caulerpa og Botrydium
[Fig. S. 8], Mosser og Forkim af Karkryptogamer ved Rhizoider,
hos Karplanter i det Hele ved Rødder (Sugerødder navnlig; se
S. 33). For Røddernes Vedkommende er det egentlig Rodhaarene,
der besørge Fasthæftningen, thi de lægge sig meget tæt og fast
op til Jorddelene, brede sig ud i Lapper, der omklamre disse og
hæftes fast til dem ved Slim.
Det er Haarbælterne paa Rødderne, der ere de egentlige
Forankringspunkter for Rødderne.
Ogsaa Rhizoiderne formaa at fæste sig fast til Jorddelene.
SS. Planter paa Stenbuud. Mange Planter ere hæftede
umiddelbart til Klipper og Sten, baade Luft- og Vandplanter.
Saadanne ere mest Løvplanter, sjælden højere organiserede. En
stor Mangfoldighed, vise Algerne. Hos dem optræde Hæfteorganer
(Hæftere) med stor Renhed, fordi den næringsoptagende Funktion
er overflødig' og fordi mange behøve særlige Fasthæftningsorganer i
de stærke Brændinger og Strømninger; de epifytisk voxende ere mindre
udsatte for Løsrivning. I de simpleste Tilfælde er det enkelte, ofte
rodhaarlignende Celler, der voxe ud fra Løvet, og ganske som Rodliaar
brede sig ud i Lapper og Hæfteskiver, der ved en Kit fæstes til det
haarde Underlag [125 A, B, E], Allerede spirende Planter (som Fig. 2,
S. 8 i Syst. Botanik) vise dette. Her findes væsentlig to Former