Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
116 Kap. 14. Skudfølgen. 3-axede: Hovedskuddet bærer Lav- og Løvblade, Skuddene af 2den Orden Højblade, og de af 3dje Orden ere Blomster. (Ex.: visse Orkideer [72 B, S. 59], Vejbred (Plantago), Veronica Cha- mædrys, Viola silvatica). 4-axecle: Trifolium montanum. Disse Forhold have bl. a. stor systematisk Betydning; saa- ledes er f. Ex. Viola canina 2-axet og Viola silvatica 3-axet. Men forøvrigt kunne Planter med samme Skudfølge se højst forskj ellige ud; Skudfølgen afgjør Intet om Fysiognomiet. Kap. 15. Plantens Fasthæftning til Jorden. 87. Planter, der voxe i løs Jord af en eller anden Slags (Muld, Sand, Ler, Dynd o. s. v.) fastgjøres i denne ved Hjælp af Dele, som ere lange, traadforine.de og mere eller mindre rigt for- grenede, hos Svampene ved Mycelier, hos Caulerpa og Botrydium [Fig. S. 8], Mosser og Forkim af Karkryptogamer ved Rhizoider, hos Karplanter i det Hele ved Rødder (Sugerødder navnlig; se S. 33). For Røddernes Vedkommende er det egentlig Rodhaarene, der besørge Fasthæftningen, thi de lægge sig meget tæt og fast op til Jorddelene, brede sig ud i Lapper, der omklamre disse og hæftes fast til dem ved Slim. Det er Haarbælterne paa Rødderne, der ere de egentlige Forankringspunkter for Rødderne. Ogsaa Rhizoiderne formaa at fæste sig fast til Jorddelene. SS. Planter paa Stenbuud. Mange Planter ere hæftede umiddelbart til Klipper og Sten, baade Luft- og Vandplanter. Saadanne ere mest Løvplanter, sjælden højere organiserede. En stor Mangfoldighed, vise Algerne. Hos dem optræde Hæfteorganer (Hæftere) med stor Renhed, fordi den næringsoptagende Funktion er overflødig' og fordi mange behøve særlige Fasthæftningsorganer i de stærke Brændinger og Strømninger; de epifytisk voxende ere mindre udsatte for Løsrivning. I de simpleste Tilfælde er det enkelte, ofte rodhaarlignende Celler, der voxe ud fra Løvet, og ganske som Rodliaar brede sig ud i Lapper og Hæfteskiver, der ved en Kit fæstes til det haarde Underlag [125 A, B, E], Allerede spirende Planter (som Fig. 2, S. 8 i Syst. Botanik) vise dette. Her findes væsentlig to Former