Den Almindelige Botanik

Kap. 16. Plantelegemets Afstivning. Lianer. 121 ferox, hos hvis Flydeblade de stærkeste springe 1—2 Tommer frem). Pisangbladet har paa sin Underside en saare kraftig, af Nerver opfyldt Ribbe, der støtter den mægtige Bladflade. Grunden til, at disse og mange andre (indre) Bygningsfor- holcl virke afstivende, vil først blive omtalt i den anatomiske Del. De allerfleste Plantestængler kunne saaledes holde sig selv oprette, hvadenten de ere urte- eller træagtige; men en Undtagelse herfra gjøre de Planter, der med eet Navn kunne kaldes Lianer, Fig. 128. A og B af Uncaria ovalifolia (Rubiaceæ); f, Støtteblade for Klatlrekrogene k. C, Gren af Strychnos triplinervia. D, Enden af et Blad af Desmoncus (se Texten). E, Gren af Reissekia cordifolia (form.) (Rliamnaceæ). F, Grenstykke af Serjania multiflora (Sapindaceæ). (Treub og Schenck.) hvis Stængler ere for lange, tynde og bøjelige til at kunne holde sig opret ved egen Kraft. 90. Lianer. Hvor der er tæt og høj Plantevæxt, altsaa især i Skov og Krat, opstaaer der en Kamp mellem Planterne om at naa op til Lyset. Denne Konkurrence liar fremkaldt Ud- viklingen af egne Livsformer, Lianer, som paa forskjellig Vis ere skikkede til at klattre i Vejret,' idet de søge og finde Støtte hos de andre, der evne at staa paa egne Ben. For dem alle gjælder, at Væxten er stærk, og Stængelleddene blive meget langstrakte og tynde; men forøvrigt indbefatte vi under Navnet Lianer baade urte- og træagtige, baade klattrende og slyngende Arter, d. e.