Den Almindelige Botanik

122 Kap. 16. Plantelegcmets Afstivning. Lianer. baade Arter, hvis Stængler voxe i Skrueform op omkring andre, og dem, livis Stængler ikke g'jøre dette. Vi kunne dele dem i 4 Grupper: Halvlianer, Rodklattrere, Slyngplanter og Klattreplanter med pirrelige Skuddele. 91. Halvlianer. Lavest staa de Lianer, der simpelthen hvile deres lange, ofte meget forgrenede Skud paa de andre Plan- ters Grene, væve dem ind mellem disse paa den mest uordentlige Maade; en Hjælp faae nogle derved, at deres Grene spærres vinkelret ud fra Stænglerne eller endog bøjes lidt tilbage, saa at de bedre kunne holde igjen, og en Mængde af dem understøttes i deres Klattrebestræbelser af stive, tilbagekrummede eller bagud vendte Torne og Haar. Herhen f. Ex. G-alium Aparine, Rubus- og Rosa-Arter, Ly dum; men navnlig i Troperne træffer man et Utal af den Slags Former, der bidrage til at gjøre Skovrande og Krat saa uigjennemtrængelige. Særlig højt staa de klattrende Palmer, f. Ex. Spanskror-Palmen (Calamus), Desmoncus o. A., livis finnede Blade ende i en »Svøbe«, en lang og tynd, ofte meget bøjelig Fortsættelse af Bladaxen, der er besat med overordentlig haarde og spidse, tilbagebøjede Torne, som i nogle Tilfælde ere omdannede Bladafsnit, i andre tillige eller alene stive Haardannelser (Emergenser) [128 D viser begge Slags: f1 ere Bladafsnit, t Haar]; disse »Svøber« (»Flagella«) ere et overordentlig virksomt Gribe- og Fastholdningsapparat. 93. Rodklattrere ere Planter som vor Vedbend (Hedera) og den S. 51 afbildede Marcgravia, hvis Stængler danne talrige Hæfterødder; disse ere, i Modsætning til andre Rødder, korte og ikke jordsøgende (geotropiske); de opstaa paa de fra Lyset bortvendte Dele af Skuddene, der hvor de komme i Berø- ring med et fast Underlag, og lægge sig (paa Grund af deres ne- gative Heliotropi) tæt til Underlaget samt fæstes til det ved Haar- dannelser. Hertil liøre en Mængde tropiske Planter af Slægterne Ficus, Marcgravia, Piper, Philodendron og andre Araceer, Kak- teer o. A. Ejendommeligt er, at mange af dem have tveformede Skud (Heterofylli), som omtalt S. 50—51: de klattrende, til Underlaget trykte Skud ere dorsiventrale med toradede Blade, livis brede og mere eller mindre hjærtedamiede Plade (hos Vedbenden med den velbekjendte (3—)5-lappede Hjærteform) staa lodret paa den fra Stænglen udspærrede Bladstilk; de andre, frit ud i Luften voxende og oftest blomsterbærende Skud have Blade, der ere æg-