Den Almindelige Botanik

124 Kap. 16. Plantelegemets Afstivning. Lianer. slynge tilhøjre, f. Ex. Humle [Fig. 129 C], de fleste tilvenstre, f. Ex. Bønne, Convolvulus [129 A, B]. Kimplanternes første Stængel- led slynge ikke, men voxe lige op. I Regelen er det kun Lang- skuddene, der slynge, medens Sideskuddene, navnlig de blomstrende, ikke gjøre det. De slyngende Skud ere ikke følsomme for Be- røring, men de blive efterhaanden med Væxten pressede tæt ind til Støtterne, og nogle, som Humlens, have egne Klattrehaar, der hjælpe dem til at holde bedre fast. Kun hos en eneste Plante, Cuscuta (og maaske den med denne fysiognomisk og biologisk lige overensstemmende Lauracee Cassytha) er Stænglen periodisk pir- relig for Berøring; men disse to Planter afvige fra de andre Slyng- planter ved at være Snyltere. Mærkværdigt er, at Bladene af saa mange Slyngplanter at vidt forskjellige Familier have en fælles Grundform: de ere haand- nervede eller nænne sig' dertil, og hjærte-, nyre- eller pildannede ved Grunden, og den fra Stænglen lodret udspærrede Stilk sidder befæstet i det dybe Indsnit (f. Ex. de slyngende Arter af Convol- vulus [129], Dioscorea, Aristolochia, Polygonum, Boussingaultia og mange Andre). Grunden hertil er ukjendt. 94. De fuldkomneste Lianer klattre ved Hjælp af Stængler eller Blade, der ere følsomme for Berøring og ved en saadan pir res til at lægge sig fast om det pirrende Legeme eller ved forøget Væxt omklamre det. De følsomme Organer kaldes efter deres forskjellige Former og Livsforhold 1) Slyngtraade, 2) Klattre- kroge, 3) Urfjerranker, 4) Hæfteskiver, 5) Klattrekloer. Slyngtraade ere traadformede Legemer, der ved Berøring lægge sig i tætte Skruevindinger fast og varigt omkring det pir- rende Legeme [130]. Velbekjendte Exempler findes hos Cucur- bitaceer, Vinranker, Passionsblomster, Ærter, Vikker o. s. v. — (Om Slyngtraadens Fysiologi se nærmere under Væxt og Bevæ- gelser). De ere enten omdannede Blad- eller Stængeldele, hvor- efter disse Lianer kunne deles i to Grupper. A. Bladklattrere ere de lavest, staaencle. Slyngtraadene ere Blade eller Bladdele: hos Cucurbitaceer, Vikke, Ært, Bigoniaceer, Cobæa o. a. kjødlose Bladribber; hos Smilax udgaa de fra Blad- foden; Tropæolum og Clema ti s-Arter klattre ved Hjælp af den føl- somme Bladstilk; Corydalis claviculaia, Fumaria-Arter og Adlu- mia ved det hele Blad, men typiske Slyngtraade have disse sidste ikke. B. Gr en kl at tre re ere især træagtige Arter. Hertil f. Ex.