Den Almindelige Botanik

Kap. 16. Plantelegemets Afstivning. Lianer. 125 Vinranken, hvis forgrenede Slyngtraade sidde lige overfor et Løv- blad paa den modsatte Side af Stænglen [131; 73, S. 60]; paa samme Plads sidde ogsaa Blomster- standene ved andre Løvblade. Pas- sionsblomstens Slyngtraade ere axel- stillede Grene. Nogle usædvanlige, tropiske Former slutte sig hertil, f. Ex. de følsomme Klattrekroge, der findes hos Strychnos [128 C] og Uncaria [128 A], visse Anonacece, og som ere korte, tilbagerullede, bladløse Grene, for en Del Blom- sterstilke, der, naar de formedelst deres Følsomhed have fattet om et Legeme, voxe meget stærkt i Tyk- kelse (sammenlign 128 A og B). Fremdeles U r fj e r r a n k e r n e, der findes f. Ex. hos Bauhinia, G-ouania og nogle Sapindaceer, og som rulle sig ind i eet Plan som en Urfjer og der- til ere flade og meget elastiske [128, E, Fj; de slynge sig ikke aktivt om Støtterne, men naar en saadan er bleven fangen af dem, voxe de stærkt i Tykkelse og fastholde den. Nogle Slyngtraade udvikle Hæfteskiver paa deres Ender, ved hvilke de klæbes fast til Støt- ten; hos Ampélopsis quinquefolia sidde Hæfteskiverne paa Enden af Stængelslyngtraade [131], hos f. Ex. Glaziovia paa Bladslyngtraacle. Det er Arter, der klattre opad Klipper og Træstammer, som liave saadanne Hæfteskiver. Fig. 130. Slyngtraad af Galdebær (Bryonia). (}). Den sidderpaaGrenen L>, vedSiden af Bladet [b] og Knop- pen [kl. Den mellem det rette G ru ii fl stykke u] og Støttepunktet x] liggende Del har to Vendepunkter, w og w1, og snoer sig tilvenstre nedenfor w, tilhøjre ovenfor av. (Sachs.) Sluttelig kan endnu nævnes den tropiske Bignonia unguis og beslægtede Arter, livis Blade ende med tre krumme, spidse, faste Klattrekløer, ved hvilke de. ^iage sig fast til Træstammer; de blive siddende længe, efter at Smaabladene ere faldne af [132 A, Bj.