Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Kap. 17. Metamorfose.
bladene ere faldne af, hos f. Ex. Arter af Astragalus; endelig er
der Blade, der have Torne paa selve Fladen, f. Ex. Ilex aqui-
folium var. ferox, flere Palmer, Solanum-Axtev o. A. Disse Torne
maa dog snarest henregnes til
4) Haar ene. At trække en skarp Grænse mellem tornede
Bladtænder eller Bladflige og selvstændigt paa Bladene stillede
Torne er en Umulighed. Mangfoldige Blade og Stængler ere tor-
nede, og Tornene optræde i alle Skikkelser, ligefra de meget so-
lide og kraftige, der kaldes Barkt orne (f. Ex. hos Rosa,
Rubus. Datura’s Frugt, Ribes G-ros-
sularia, Solanum ferox, Smilax
asperaf ned til ganske spinkle,
børste- eller ha ar forme de eller
endog af en eneste Celle dannede;
mange Blade hos Cyperaceer, Gra-
mineer og andre ere i Bandene ru
af spidse, kegleformede, krumme
og tykvæggecle Celler.
Al særligt stive Haar kunne
Brændehaar ene nævnes her;
de ere i det Væsentlige dannede
af en eneste, stor, kolbeforniet Celle
[135 G], hvis Væg er meget kisel-
rig og let brækkes itu; endnu en
Mærkelighed findes hos alle Bræn-
dehaar, selv lios meget forsk j ellige
Planter (saasom Urtica og andre
Urticaceer, Euphorbiaceæ ell. Loa-
saceæ). nemlig at Spidsen bræk-
ker skævt af, saa at det tilbage-
blivende Stykke af Haaret faaer en
gjen-
[135].
Fig. 135. Brændehaar. A—C, Urtica
dioica; det skraverede i A's Væg er im-
prægneret med kulsur Kalk, det hvide
med Kiselsyre; D, Urtica pilulifera;
E, Blumenbachia Hieronymi; F, Jatro-
pha stimulata; G, Urtica urens (i op-
tisk Længdesnit). — De punkterede
Linier i B og F betegne Brudstedet.
(G. Haberlandt.)
yderst
nem
fin, skraat tilspidset Ende, der let borer sig ind i Huden, og
hvilken den i Haaret værende stærke Gift kan udtømmes
Tornenes Nytte. Det er let at iagttage, at Torne beskytte
mange Planter mod bladædende Dyrs Angreb, cle tjene som „Vaaben ,
de større mod de store Græsædere, cle smaa og børsteformede, dei ofte
ere tilstede i stor Mængde, mod Angreb af Snegle og Insektlarver.
no°-le Tilfælde beskytter den udsatte Plantedel sig selv (f. Ex. Bladene
hos Tidsler og Nælder), i andre Tilfælde deles Arbejdet, saa at andre Plante-
dele overtage Beskyttelsen af de udsatte (f. Ex. Tornene hos Slaaen, der
beskytte Løvbladene). Men det maa dog ansees for meget tvivlsomt, om