Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
130 Kap. 17. Metamorfose. bladene ere faldne af, hos f. Ex. Arter af Astragalus; endelig er der Blade, der have Torne paa selve Fladen, f. Ex. Ilex aqui- folium var. ferox, flere Palmer, Solanum-Axtev o. A. Disse Torne maa dog snarest henregnes til 4) Haar ene. At trække en skarp Grænse mellem tornede Bladtænder eller Bladflige og selvstændigt paa Bladene stillede Torne er en Umulighed. Mangfoldige Blade og Stængler ere tor- nede, og Tornene optræde i alle Skikkelser, ligefra de meget so- lide og kraftige, der kaldes Barkt orne (f. Ex. hos Rosa, Rubus. Datura’s Frugt, Ribes G-ros- sularia, Solanum ferox, Smilax asperaf ned til ganske spinkle, børste- eller ha ar forme de eller endog af en eneste Celle dannede; mange Blade hos Cyperaceer, Gra- mineer og andre ere i Bandene ru af spidse, kegleformede, krumme og tykvæggecle Celler. Al særligt stive Haar kunne Brændehaar ene nævnes her; de ere i det Væsentlige dannede af en eneste, stor, kolbeforniet Celle [135 G], hvis Væg er meget kisel- rig og let brækkes itu; endnu en Mærkelighed findes hos alle Bræn- dehaar, selv lios meget forsk j ellige Planter (saasom Urtica og andre Urticaceer, Euphorbiaceæ ell. Loa- saceæ). nemlig at Spidsen bræk- ker skævt af, saa at det tilbage- blivende Stykke af Haaret faaer en gjen- [135]. Fig. 135. Brændehaar. A—C, Urtica dioica; det skraverede i A's Væg er im- prægneret med kulsur Kalk, det hvide med Kiselsyre; D, Urtica pilulifera; E, Blumenbachia Hieronymi; F, Jatro- pha stimulata; G, Urtica urens (i op- tisk Længdesnit). — De punkterede Linier i B og F betegne Brudstedet. (G. Haberlandt.) yderst nem fin, skraat tilspidset Ende, der let borer sig ind i Huden, og hvilken den i Haaret værende stærke Gift kan udtømmes Tornenes Nytte. Det er let at iagttage, at Torne beskytte mange Planter mod bladædende Dyrs Angreb, cle tjene som „Vaaben , de større mod de store Græsædere, cle smaa og børsteformede, dei ofte ere tilstede i stor Mængde, mod Angreb af Snegle og Insektlarver. no°-le Tilfælde beskytter den udsatte Plantedel sig selv (f. Ex. Bladene hos Tidsler og Nælder), i andre Tilfælde deles Arbejdet, saa at andre Plante- dele overtage Beskyttelsen af de udsatte (f. Ex. Tornene hos Slaaen, der beskytte Løvbladene). Men det maa dog ansees for meget tvivlsomt, om