Den Almindelige Botanik

Kap. 17. Metamorfose. 131 l orne ere en direkte Tilpasning til denne Opgave; de optræde altid desto almindeligere, jo tørrere Naturen er; saaledes findes de allerfleste tornede Hanter i Ørkener og Stepper; de tørre Middelhavslande ere meget rige paa tornede Planter. Torndannelsen maa sikkert betragtes som en direkte irknmg af Klimaet; det er ogsaa ved Forsøg med Berberis lykkedes at at l,1tø1r Luft udvikles Tornene, i fugtig- dannes normale Blade som Primærbladene. 98. Den Lighed i Form og Bygning mellem Plantedele, der høre til forskjellige Grundorganer, kaldes Analogi (ligesom i Dyreriget: Springbenene hos Springmus og Græshopper, eller Vin- gerne hos Fuglene og Sommerfuglene, f. Ex., ere »analoge« Dan- nelser). I Modsætning dertil kaldes de Legemsdele, der høre til samme Grundorgan, homologe, selv om de ere uddannede til meget forskjellige Funktioner (ligesom i Dyreriget: vore Arme ere homologe med Fuglenes Vinger). t>9. Navnet „Metamorfose" anvendtes i Naturhistorien først a Linné, og det anvendes jo endnu paa Insekternes og andre Dyrs forvandlinger. Den som dog først navnlig indførte og anvendte det i Botaniken var Digteren Göthe, der 1790 udgav sit Værk: Ver- such die Metamorphose der Pflanzen zu erklären". Det var Bladets B Forvandlinger som Göthe havde for Øje, og det var ganske naturligt, at det først og fremmest var dettes forskjellige Omdannelser, der tildrog siff Opmærksomheden, fordi de forskjellige Former følge med saa stor Regel- bundenhed efter hverandre i bestemt Orden (Kimblade eller Lavblade Løvbi., HøjbL, Bægerbi., Kronbl., Støvbi., Frugtbi.) og tillige for en Del saa jævnt gaa over i hverandre, at der ikke kunde være Tvivl om, at i alt laid de første af dem væsentlig ere det samme. Göthe indsaa,’ at alle disse Legemsdele egentlig vare Et og' det Samme, der iklædte sig forskjel- ige Skikkelser, .forvandlede sig*. Bag de mange forskjellige Former Jaa der noget for dem alle fælles, et Slags alment Blad; men han mag- tede ikke at gjøre sig klart, hvori dette almene Blads Væsen bestod at abstrahere Bladets Begreb. Dette kunde kun Morfologerne, der studerede ladenes Udviklingshistorie. Efterhaanden fik man ogsaa Øje ikke blot herfor, men ogsaa for de andre Grundorganers i deres Udviklings- historie og Stillingsforhold beroende Væsensforskjelligheder, og man naaede til den ovenfor (S. 16 — 17) givne morfologiske Definition af dem. bom Mænd, der have Fortjenester i denne Henseende, maa nævnes Aug. P. De Candolle, St.Hilaire, Schleiden, Al.Braun, Han- stem o A. For at betegne det almene Blad, den almene Stænge], iod og Haar, have Nägeli og Hanstein indført Navnene: Fyllom, i H °? °g Tr!chom> hvortil Ordet „Rhizom“ vilde have været at slutte hvis det ikke var blevet indført som ensbetydende med Rodstok. Men efterhaanden gjorde ogsaa den fysiologiske Betragtning sig ineic og meie gjældende, og for denne ere de forskjellige Legemsdele øist og fremmest Organer, cl. e. Redskaber med visse, bestemte Funk- tioner; Morfologen spørger om Formen og dens Udviklingshistorie; Fysio- 9*