Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Kap. 17. Metamorfose.
logen om Arbejdet, som skal udføros. Metamorfosen blsv da nærmeie
bestemt som: Omdannelsen af homologe Legemsdele til fysiologisk for-
skjellige Organer. Det maa imidlertid beklages, at visse Fysiologer
(Sachs, Frank o. A.) have følt sig kaldede til at reformere den gamle
Morfologi og lægge Hovedvægten paa Funktionen, f. Ex. overføre Be-
grebet Rod fra den morfologisk vel definerede Legemsdel til at omfatte
alle som Rødder arbejdende Organer; dette er en utilladelig Miskjendelse
af Begreberne Homologi og Analogi.
Nutidens af Darwin grundlagte biologiske Granskningsretning har
yderligere gjort Formerne ti] Gjenstand for Studium, og det i en dobbelt
Henseende. Paa, den ene Side har den rejst Spørgsmaalet om Legems-
delenes Tilpasning dels til de ydre Livsvilkaar, dels til bestemt, nyttigt
Arbejde i Plantens Husholdning („Epharmonien" i Planten: Vesque);
paa den anden Side træder Begrebet „ Metamorfose “ ind under et nyt
Synspunkt, og der bliver ikke blot Spørgsmaal om ideel Omdannelse af
Fig. 136. Convolvulus silvestris. Spidsen af en Løvgren, som har boret sig ned i
Jorden. Ved det Punkterede er et Stykke udeladt: det tilvenstre derfor liggende
er endnu over Jorden, det tilhøjre derfor er nede i Jorden. (E. W.)
f. Ex. det abstrakt opfattede Begreb Blad, men om en virkelig, reel Om-
dannelse i Tidens Løb af de lorskjellige Legemsdele til andre Former;
herefter er f. Ex. Slyngtraaden hos en Vitis eller Lysskuddet hos. en
Monotropa, Orobanche eller anden ikke-grøn Saprofyt eller Parasit ikke
blot i Almindelighed et omdannet Skud, men det er et metamorfoseret
Løvskud; Bæger- og Kron- og Støv- og andre Blade ere ikke blot ideelle
Metamorfoser af det almene Blad, men reelle Metamorfoser al Løvbladet
(Göbel).
For denne Retning i Granskningen have de ved Forsøg fremkaldte
eller i Naturen forekommende Exempler paa de ved direkte ydre Ind-
virkning fremkaldte Forandringer i Ontogenesen en stor Interesse, exem-
pelvis et Tilfælde som det Fig. 136 afbildede, i hvilket et Løvskud ved
at blive dækket med Jord har forvandlet sig til Jordskud: Løvbladene
reduceres i Størrelse, Farven af Skuddet bliver bleg, og Stængelenden
bøjer sig krogformet, hvorved den lettere kan gjennembryde Jorden. Paa