Den Almindelige Botanik

3die Afsnit. Cellelære. Kap. 18. Cellen i Almindelighed. 1OI. Historisk Oversigt. Betragtes en tynd Flage Hyldemarv eller Kork under Mikroskopet, vise slige Plantedele en Bygning, der minder om en Bikage; de bestaa af Celler, d. e. Hulrum, adskilte ved Vægge. Englænderen Robert Hooke var den Første, som omtalte denne Iagttagelse (1667), og fra liam skriver sig Anvendelsen af Navnet Celle i Botaniken. Han saae ogsaa, at Celler i levende Planter inde- holde Vædske. Englænderen Grew og Italieneren Malpighi, Plante- anatomiens Begrundere (1671—1682), udvidede disse Iagttagelser og be- skreve endvidere, foruden Celler, forskjellige rørformede Dannelser (Kar) i Planten. Den misvisende, men nu engang traditionelle Betegnelse Celle- væv om et sammenhængende System af Celler, hidrører fra Grews besynderlige Opfattelse, at selve cle faste Vægge i Planten ere dannede af en tæt sammenfiltret, traadet Masse, en Opfattelse, der nærmest støt- tede sig til Forekomsten af det, vi nu kalde skrueformede Fortykkelser af Væggene. Tyskeren Tre vir anus fandt (1808), at Karrene dannes af en Række over hverandre staaende Celler derved, at Tværvæggene helt eller delvis forsvinde; saaledes blev det sikkert paavist, at Kar af- ledes af Celler. Efter at Englænderen Robert Brown havde op- daget et rundagtigt Legeme, Gellekjærnen (1833), og Tyskeren Schlei- dcn (1838) havde paavist dennes almindelige Forekomst i Plantecellerne og tilskrevet den en væsentlig Rolle ved Cellers Nydannelse, fik Opfat- telsen af Cellen som Elementärorgan stor almen Betydning, thi just ved Paavisning af Cellekjærnens Forekomst ogsaa i Dyrenes Legemer, samt ved Undersøgelser af det dyriske Fosters allertidligste Stadier og senere Udvikling, kunde Tyskeren Schwann (1839) fremsætte den vig- a lige Lære, at saavel Dyrs som Planters Leg.emer bestaa af Celler og disses Omdannelsesprodukter. Allerede ældre Forskere havde iagttaget, at der i Plantecellerne fandtes en blød, fintgrynet Masse, som kunde bevæge sig rundt i Cellen