Den Almindelige Botanik

Kap. 18. Cellen i Almindelighed. 135 (Italieneren Corti 1772, Treviranus 1807). Tyskeren Mohl under- søgte denne Masse nærmere og gav den Navnet Protoplasma (1846). Da det viste sig, at mange lavere Alger til visse Tider ganske mangle Cellevægge, og da disse heller ikke findes hos talrige dyriske Celler, maatte efterhaanden Protoplasmaet (med Cellekjærnen) opfattes som det Væsentlige i Cellen, Væggen som en Biting (Brticke, Max Schulze 1861). Enhver mangecellet Plante er siden da nærmest bleven betragtet som et Celle-Samfund, som en Koloni af individualiserede Protoplasma- legemer, adskilte ved Cellevægge. I nyeste Tid (fra 1880) have for- skjellige Forskere (Tangl, Russow o. fl.) paavist, at en Celles Proto- plasma i de allerfleste Tilfælde staaer i Forbindelse med Nabocellernes gjennem meget fine Huller i Cellevæggene. Derved bliver saa at sige alt Plantens Protoplasma til eet eneste Legeme, og Opfattelsen af Plan- ten som en Helhed træder nu atter stærkere frem, saa meget mere, som forskjellige Forhold, der senere omtales, støtte denne Opfattelse (sml. ogsaa S. 133). Modsætningen mellem de S. 7 — 9 omtalte forholdsvis store „encellede“ Planter, f. Ex. Caulerpa, Vaucheria, Vandsvampe o. s. v. paa den ene Side og, paa den anden Side, de af talrige Celler byggede Planter, bliver naturligvis mindre skarp efter Opdagelsen af Protoplasmaets Sammenhæng i Planten. Og dette saa meget mere, som de førstnævnte have talrige Cellekjærner i Protoplasmaet, ja tilmed ofte vise Tilløb til at dele sig i Celler (f. Ex. Hallmeda). Mellem celledelte (cellulære) og ikke-celledelte (acellulære) Planter udviskes altsaa Grænsen; begge ere, nærmere besete, lige gode Enheder. Et i allernyeste Tid (af Sachs, 1892) fremsat Forslag, at betegne hver Cellekjærne med sit tilhørende Protoplasma som „Energide“ — et nyt Ord, der til en vis Grad skulde erstatte „Celle® — synes næppe at vinde Bifald og har nærmvst Interesse som et Udtryk for de to moderne Opfattelser, 1) at Celle- kjærnen behersker Protoplasmaet, og 2) at Forskjellen mel- lem cellulære og acellulære Planter er uvæsentlig — natur- ligvis bortseet fra de store Fordele, der opnaaes ved den videre gjen- nemførte Arbejdsdeling hos de af Celler sammensatte Planter (sml. Kap. 3). 102. En fuldstændigt udstyret Plantecelle bestaaer af C elle- i n d li o 1 cl e t, omsluttet af Cellevæggen. Celler uden Væg kaldes nøgne. I Indholdet skjelnes navnlig mellem Protoplasma, Cellekjærne og Cellesaft. Protoplasmaet, der allerede blev omtalt S. 2—5, bestaaer af en farveløs, gjennemsigtig G-r undmasse, som i Regelen inde- holder talrige Smaapartikler (Mikrosomer) og derfor viser sig iintkornet, mere eller mindre graalig. De indblandede Smaalegemer, der forekomme i forskjellig Størrelse lige ned til næsten usynlige, punktfonnedeKorn, ere tildels Produkter af Protoplasmaets Stofskifte, f. Ex. smaa Oliedraaber, Æggehvidekorn o. 1., tildels ogsaa sær- lige Smaaorganer i Protoplasmaet.