Den Almindelige Botanik

138 Kap. 18. Cellen i Almindelighed. Hos Alger og Svampe findes ofte kontraktile Vakuoler, d. e. Saftrum, som med visse korte Mellemrum forsvinde og atter komme tilsyne. Sammentrækningen skeer rask, og Saftrummet forsvinder hurtigt; det opnaaer langsomt alter sin fulde Størrelse. Mellemrummene mellem to Sammentrækninger ere oftest temmelig bestemte, f. Ex. 10—15 Se- kunder. 104. Protoplasmaets Bevægelser. I Celler, som JFig. 137 A, der ere tæt fyldte med Protoplasma, kan der ikke direkte iagttages Bevægelser; at der dog maa foregaa saadamie, kan man slutte af disse Cellers Ernæring og Udviklingsgang samt af Celledelings- processerne. I Celler, hvor der er megen Cellesaft [138], kunne Bevægelser ofte iagttages umiddelbart, naar Temperaturen ikke er for lav og naar der er fri Ilt tilstede. Det samme gjælder om de nøgne Celler. a. Nøgne Celler ere i Regelen selvbevægelige. Sværme- sporerne (Zoosporerne) hos Algerne og Svampene ere oftest pære- formede Celler, som kun ere beklædte med et Hucllag og ikke med fast Væg; Hudlaget forlænger sig i 1—2—flere Svingtraa.de (Cilieij [Fig. S. 2 og 3]. Under uafbrudt Omdrejning om sin Længdeaxe og Svingning af Cilierne farer Sværmsporen gjennem Vandet. Lig- nende Bygning og Bevægelser have Kryptogamernes, ofte skrue- formede, S ædle g em er (Spermatozoider). Afvigende herfra er den hos Slimsvampenes Plasmodier [3, S. 4] og hos andre Pro- tister [1, 2] iagttagne »amøbeagtige« Kryben under uafbrudt Ud- strækning og Inddragning af spidse eller budte Arme, Lapper o. 1., medens Strømninger i det Indre samtidig finde Sted (se S. 2—3). Selvbevægelige Cellers Forhold omtales nærmere i et senere Afsnit. b. Inde i beklædte Celler vise Bevægelserne sig under to Hovedformer, som Rotation eller som Cirkulation. Rotation kaldes Bevægelsen i Celler, der kun have Væg- plasma; Protoplasmaet bevæger sig nemlig her i en i sig selv til- bageløbende Strøm om det store Saftrum, op langs Cellens ene Side og ned langs den anden. Rotationen -gaaer stadig i samme Retning, og naar Protoplasmaet i sin hele Fladeudstrækning del- tager i Strømmen, maa den opadgaaencle og den nedadgaaende Del af Strømmen grænse til hinanden og lier betinge Ro (neutrale Par- tier, Interferensbælter). Det ydre Hudlag, der grænser umiddel- bart op til Væggen, synes stedse at være i Ro. Ofte er et for- holdsvis tykt ydre Lag af Protoplasmaet i Ro, saaledes i Chara- ceernes langstrakte Celler, hvor Bladgrøntlegemerne ligge i dette hvilende Plasmalag; dog grænse de umiddelbart op til det roterende