Den Almindelige Botanik

Kap. 18. Cellen i Almindelighed. 139 Lag, som paavirker deres Stilling, saa at de ordnes i Længde- rækker efter Strømretningeii. Rotation kan let iagttages hos for- skjellige Haar, navnlig mange Vandplanters Rodhaar og ligeledes i Characeernes lange Celler. I mange Tilfælde, f. Ex. Blade af Elodea canadensis, Vallisneria m. fL, sees ingen Bevægelse, naar man betragter hele Organer; men beskadiges Plantedelene, f. Ex. ved de for Præparation ofte nødvendige Snit, da fremkaldes i de nær Saaret liggende Celler en stærk Rotation, der meget ofte kan rive Bladgrøntlegemerne med sig. Cirkulation af Protoplasmaet er langt hyppigere (seFig. 138): her findes talrige og foranderlige Strømme, dels i Vægplasmaet (med Partier af hvilende Protoplasma mellem sig), dels fra dette gjennem Protoplasmastrængene i Saftrummet; Strømmene danne et Netværk, som uden Ophor forandrer Form, idet nye Strænge opstaa og gamle drages ind i Vægplasmaet eller smælte sammen med andre. I de enkelte Strænges mere letflydende Midte sees Kornene i Bevægelse, ofte kun i een Strøm; men i tykkere Strænge undertiden i flere, som gaa i modsatte Retninger. Det enkelte Korn kommer snart rask, snart langsomt afsted; undertiden kan det helt standse og endog vende om og gjennemløbe den een Gang til- bagelagte Vej. Ogsaa lios cirkulerende Protoplasma er det ydre Hudlag i Hvile, og, ligesom for Rotationen, kræves ofte ydre Indflydelse for at g-jøre Bevægelserne tilstrækkelig stærke til umiddelbar Iagttagelse. Den største iagttagne Bevægelseshastighed hos Protoplasmaet er c. 10 Millini. i Minut et; hos Nældens Brænde- haar c. 0,3 Mm. i et Minut. Strømningernes fysiologiske Betydning er rimeligvis den at lette Transporten af Stoffer, dels inde i Cellen, dels fra Celle til Celle i Planten, thi simple Diffusionsstrømninger ere yderst langsomme og ikke tilstrækkelige til at forklare Stoffernes hurtige Ledning gjennem Planterne. At Protoplasmabevægelserne i saa liøj Grad paaskyndes ved Beskadigelser, stemmer godt med denne Opfattelse; thi efter Beskadigelser stiger Stofomsætningen meget stærkt, Bygningsstoffer skulle i rigelig Mængde føres hen til de Saaret omgivende Væv o. s. fr. 105. Cellekjærnen. I vist enhver levende Celle findes idetmindste een Cellekjærne (nucleus cellulæ). I de fleste Celler findes blot een; dog findes ofte, især i lange eller store Celler, flere indtil et meget stort Antal Kjærner (f. Ex. i Røralgerne, Characeerne, Svampehyfer, Mælkerør o. a.; sml. § 7).