Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Kap. 18. Cellen i Almindelighed.
I mange Tilfælde, navnlig hos Svampe og lavere Alger, er
det kun muligt ved Hjælp af kunstig Farvning at paavise Kjærner.
Farvningsmethoderne bero paa, at Protoplasma og Kjærne, naar
de ere dræbte, stærkt tiltrække Farvestoffer. Da Kjærnen sæd-
vanlig har denne Farvestof bindende Evne i højere Grad end
Protoplasmaet, farves den stærkest og bliver da synlig.
Hæmatoxylin, Safranin, Fuchsin, Eosin og Methylgrønt m. fl. ere
hyppigt anvendte Farvestoffer; ofte benyttes samtidig eller sukcessiv Farv-
ning med to Farvestoffer (Dobbeltfarvning), hvorved Kjærnen ofte antager
en anden Farvetone end Protoplasmaet. ^Bakteriernes Celleindholcl
viser med Hensyn til Farvning- stor Overensstemmelse med Cellekjærnerne,
rimeligvis udfylder hos Bakterierne ofte en Cellekjærne næsten ganske
Cellens Rum.
Cellekjærnen er et i Regelen ellipsoidisk, kugle- eller linse-
formet Legeme, som altid ligger omhyllet af Protoplasmaet. Den
findes i Almindelighed i Midten af de unge, med Protoplasma helt
opfyldte Cellers Midte [137 A og B], men ligger hos de ældre Celler
snart i Væg-plasmaet, snart i en af Strængene, der er spændt ud
igjennem Saftrummene, idet den sædvanlig passivt deltager i Pro-
toplasmastrømningerne [138].
I kemisk Henseende er Cellekjærnen især karakteriseret ved
sin Rigdom paa Nukle in-Stoffer, hvis Navn just antyder deres
Forekomst. Det er sammensatte organiske Forbindelser, der kunne
spaltes i Æggehvidestoffer, Fosforsyre og Xanthinstoffer.
106. Cellekjærnens finere Bygning er meget sammensat.
Man kan skjelne mellem fire forskjellige Dele: 1) Kjærnehinden
[m i 139], der afgrænser Kjærnen mod Protoplasmaet og er af
tættere Beskaffenhed end Protoplasmaets Hudlag. 2) Kjærne-
Traadnettet [c]. Dette bestaaer af et Mylr af smaa Korn, lej-
rede i en Grundniasse og ordnede til Traade eller Strænge, der
danne et sammenhængende Netværk eller Kammerværk, saalænge
Kjærnen er i Ro, cl. e. ikte er ved at dele sig. Traadnettet inde-
holder i de smaa Korn Hovedmængden af Nukle'inet, hvilket Stof
stærkt tiltrækker og fastholder Farvestoffer, der tilsættes ved Præ-
pareringen; deraf Navnet Kr oma tin eller kromatisk Substans
for disse Korn, medens Grnndinassen ikke eller kun svagt farves
(akromatisk Substans). 3) Mellemrummene i Traadnettet ere ud-
fyldte med en glasklar akromatisk Masse, tilsyneladende uden
Struktur, og- som kaldes Kjærnesaft [s]. 4) I Kjærnen findes
endvidere et eller flere saakaldte Kj ærnelegemer, der oftest