Den Almindelige Botanik

140 Kap. 18. Cellen i Almindelighed. I mange Tilfælde, navnlig hos Svampe og lavere Alger, er det kun muligt ved Hjælp af kunstig Farvning at paavise Kjærner. Farvningsmethoderne bero paa, at Protoplasma og Kjærne, naar de ere dræbte, stærkt tiltrække Farvestoffer. Da Kjærnen sæd- vanlig har denne Farvestof bindende Evne i højere Grad end Protoplasmaet, farves den stærkest og bliver da synlig. Hæmatoxylin, Safranin, Fuchsin, Eosin og Methylgrønt m. fl. ere hyppigt anvendte Farvestoffer; ofte benyttes samtidig eller sukcessiv Farv- ning med to Farvestoffer (Dobbeltfarvning), hvorved Kjærnen ofte antager en anden Farvetone end Protoplasmaet. ^Bakteriernes Celleindholcl viser med Hensyn til Farvning- stor Overensstemmelse med Cellekjærnerne, rimeligvis udfylder hos Bakterierne ofte en Cellekjærne næsten ganske Cellens Rum. Cellekjærnen er et i Regelen ellipsoidisk, kugle- eller linse- formet Legeme, som altid ligger omhyllet af Protoplasmaet. Den findes i Almindelighed i Midten af de unge, med Protoplasma helt opfyldte Cellers Midte [137 A og B], men ligger hos de ældre Celler snart i Væg-plasmaet, snart i en af Strængene, der er spændt ud igjennem Saftrummene, idet den sædvanlig passivt deltager i Pro- toplasmastrømningerne [138]. I kemisk Henseende er Cellekjærnen især karakteriseret ved sin Rigdom paa Nukle in-Stoffer, hvis Navn just antyder deres Forekomst. Det er sammensatte organiske Forbindelser, der kunne spaltes i Æggehvidestoffer, Fosforsyre og Xanthinstoffer. 106. Cellekjærnens finere Bygning er meget sammensat. Man kan skjelne mellem fire forskjellige Dele: 1) Kjærnehinden [m i 139], der afgrænser Kjærnen mod Protoplasmaet og er af tættere Beskaffenhed end Protoplasmaets Hudlag. 2) Kjærne- Traadnettet [c]. Dette bestaaer af et Mylr af smaa Korn, lej- rede i en Grundniasse og ordnede til Traade eller Strænge, der danne et sammenhængende Netværk eller Kammerværk, saalænge Kjærnen er i Ro, cl. e. ikte er ved at dele sig. Traadnettet inde- holder i de smaa Korn Hovedmængden af Nukle'inet, hvilket Stof stærkt tiltrækker og fastholder Farvestoffer, der tilsættes ved Præ- pareringen; deraf Navnet Kr oma tin eller kromatisk Substans for disse Korn, medens Grnndinassen ikke eller kun svagt farves (akromatisk Substans). 3) Mellemrummene i Traadnettet ere ud- fyldte med en glasklar akromatisk Masse, tilsyneladende uden Struktur, og- som kaldes Kjærnesaft [s]. 4) I Kjærnen findes endvidere et eller flere saakaldte Kj ærnelegemer, der oftest