Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 18. Cellen i Almindelighed. 141 ere runde, men kunne have forskjellig Form og Størrelse. Kjærne- legemerne ere de mest iøjnefaldende Dele af Kjærnen; de ere stærkt lysbrydende og binde, ligesom Traadnettets Korn, Farve- stoffer stærkt. Nøje knyttede til Cellekjærnerne ere de saakaldte Pol le ge- ni er (Cent ros o mer), hvis Forekomst i Plantecelle]- først blev paavist for faa Aar siden (1891) af Fi anskmanden G-uignard; kun ved særlige Præparations- og Farvningsmethoder kunne de gjøres syn- lige og lade sig ikke altid paavise lios hvilende (d. e. ikke i De- ling værende) Cellekj ærner. Pollegemerne ere meget smaa, runde Dannelser, som ere omgivne af et lysere Bælte [140]; de spille ved Kjærnens Deling en vig- tig Rolle, som omtales i det følgende Kapitel. 107. Cellekjær- nens Funktion. Her maa skjelnes mellem Funktioner, der direkte fremgaa af Iagttagelser og saadanne, man ad Spekulationens Vej me- ner at have udfundet. Direkte paavist er det, at Kjærnen spiller en Rolle ved Cellens hele Udvikling. Bringes Traadalger, f. Ex. Spi- rogyra eller Zygnema, i en stærk Sukkeropløs- ning, vil Vægplasmaet 139 140 Fig. 139. Skema af den for Dyr og Planter fælles typiske Kjærnebygning. m, Kjærnehinde; c Kjærne-Traadnettet; s, Kjærnesaft; n, Kjærnelegeme. (R. Bergh.) Fig. 140 Umodent Støvkorn af en Lilie. Celle- rummet er helt udfyldt med Protoplasma, hvori Cellekjærnen, med sin Hinde, Traadnettet, Kjærne- saften og et Kjærnelegeme. Tilvenstre for Kjærnen og tæt op til denne ligge to Pollegemer. (Guignard.) trække sig tilbage fra Cellevæggene og danne to eller tre kuglerunde Blærer, der ligge frit i Cellerummet. Efter nogle Dages Forløb vil i hver Celle kun den Protoplasmablære, der indeholder Celle- kjærnen, danne en Væg og voxe ud, samt eventuelt regenerere hele Cellen, medens de kjærneløse Dele af Protoplasmaet efter- liaanden dø (Klebs). Derimod er Dannelsen af Stivelse i Blad- grøntlegemerne ikke umiddelbart afhængig af Kjærnen, men fore- gaaer i den første Tid lige saa godt i den kjærneløse Del. I lignende Forsøg med Mosblade o. A. skete dog ikke engang Sti-