Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 18. Cellen i Almindelighed.
141
ere runde, men kunne have forskjellig Form og Størrelse. Kjærne-
legemerne ere de mest iøjnefaldende Dele af Kjærnen; de ere
stærkt lysbrydende og binde, ligesom Traadnettets Korn, Farve-
stoffer stærkt.
Nøje knyttede til Cellekjærnerne ere de saakaldte Pol le ge-
ni er (Cent ros o mer), hvis Forekomst i Plantecelle]- først blev
paavist for faa Aar siden (1891) af Fi anskmanden G-uignard; kun ved
særlige Præparations- og Farvningsmethoder kunne de gjøres syn-
lige og lade sig ikke altid paavise lios hvilende (d. e. ikke i De-
ling værende) Cellekj ærner. Pollegemerne ere meget smaa, runde
Dannelser, som ere omgivne af et lysere Bælte [140]; de spille ved
Kjærnens Deling en vig-
tig Rolle, som omtales
i det følgende Kapitel.
107. Cellekjær-
nens Funktion. Her
maa skjelnes mellem
Funktioner, der direkte
fremgaa af Iagttagelser
og saadanne, man ad
Spekulationens Vej me-
ner at have udfundet.
Direkte paavist er det,
at Kjærnen spiller en
Rolle ved Cellens hele
Udvikling. Bringes
Traadalger, f. Ex. Spi-
rogyra eller Zygnema,
i en stærk Sukkeropløs-
ning, vil Vægplasmaet
139 140
Fig. 139. Skema af den for Dyr og Planter
fælles typiske Kjærnebygning. m, Kjærnehinde; c
Kjærne-Traadnettet; s, Kjærnesaft; n, Kjærnelegeme.
(R. Bergh.)
Fig. 140 Umodent Støvkorn af en Lilie. Celle-
rummet er helt udfyldt med Protoplasma, hvori
Cellekjærnen, med sin Hinde, Traadnettet, Kjærne-
saften og et Kjærnelegeme. Tilvenstre for Kjærnen
og tæt op til denne ligge to Pollegemer. (Guignard.)
trække sig tilbage fra Cellevæggene og danne to eller tre kuglerunde
Blærer, der ligge frit i Cellerummet. Efter nogle Dages Forløb
vil i hver Celle kun den Protoplasmablære, der indeholder Celle-
kjærnen, danne en Væg og voxe ud, samt eventuelt regenerere
hele Cellen, medens de kjærneløse Dele af Protoplasmaet efter-
liaanden dø (Klebs). Derimod er Dannelsen af Stivelse i Blad-
grøntlegemerne ikke umiddelbart afhængig af Kjærnen, men fore-
gaaer i den første Tid lige saa godt i den kjærneløse Del. I
lignende Forsøg med Mosblade o. A. skete dog ikke engang Sti-