Den Almindelige Botanik

Kap. 18. Cellen i Almindelighed. 143 disse kunne, alt efter deres Alder og særlige Udvikling, være højst forskjellige i kemisk og fysiologisk Henseende, hvilket nær- mere omtales i Kap. 23. Kap. 19. Celledannelse og Befrugtning. 110. Enh ver Celle opstaaer af andre. Celledannelse i levende Planter, men udenfor Cellerne kjendes ikke, lige saa lidt som Selvclamielse af uorganiske eller af døde organiske Stoffer (S. 6). Cellerne formeres ved Deligsprocesser, af hvilke her kan opstilles følgende Typer, som iøvrigt gaa jævnt over i hverandre, nemlig 1) Celledeling, 2) Celle-Afsnøring og 3) »fri« Celle- da min el se. En ejendommelig Celledannelse, nemlig Forening af to forskjellige Celler til en ny Enhed, skeer ved Ko- pulation og Befrugtning. 111. Celledeling er den allerhyppigste Form for Celledannelse, der navnlig’ forekommer i alle vegetative Organer (voxencle Stængler, Blade, Rødder, Haar, Løvdele), foruden andensteds. Forud for hver Celledeling voxer oftest Modercellen, og Delingsplanet staaer i korte Celler omtrent lodret paa Midten af dennes største Axe; en Deling i to meget ulige store eller ulige formede Døttreceller er sjælden (normalt forekommer det f. Ex. hos Oedogonium og i Topcellen af kryptogame Planters Væxtpunkter (se »Dannelsesvæv«). Den almindelige Form for Delingen er følgende: Først under- gaaer Cellekjærnen i den Celle, der vil dele sig (Modercellen), en Række Forandringer, af hvilke Fig. 141 giver et Billede. For lettere Oversigts Skyld kan man inddele disse Forandringer i et større eller mindre Antal Stadier, som man har givet særlige Navne. Vi nøjes med en Sondring i fire Stadier. 2) Kjærnetraadnettet former sig til en eneste sammenhængende, løst sammenrullet Traad: Traadn øgle-Stadiet (Spireni). Idet hvert lille Kromatinkorn synes at dele sig i to, ligner Kjærne- traaden mi en dobbelt Perlesnor [141 A]. Denne Deling af Kro- matin kornene skeer dog oftest først senere. 3) Kjærnetraaden deler sig paa tværs i et aldeles be- stemt, for forskjellige Arter forskjelligt Antal (i vort Exempel 12) Traadstykker, som kaldes Krom o so ni er og oftest