Den Almindelige Botanik

152 Kap. 19. Celledannelse og Befrugtning. Tid forblive liggende nær ved hverandre. Imidlertid svulmer den hanlige Kjærne op, bliver mindre tæt og synes efterhaanden at føae meget nær samme almene Beskaffenhed som den hunlige Kjærne, sædvanlig- forbliver den dog noget mindre. Derpaa skeer følgende Proces: Den hanlige Kjærne,s to Pollegemer for- ene sig hver med et Pollegenie fra den hunlige Kjærne; derved opstaa to nye, for begge Kjærner fælles Pollegemer, der stille sig polært modsat hverandre [151 A og B], Selve Kjærnerne læå&o sig nu tæt sammen og blive en kort Tid liggende som Dobbeltkjærne [B], Den hanlige Kjærne tiltager i Omfang og har Fig. 150. Litium Martagon. A, Støvroret ha? banet sig Vej gjennem Ægmunden, den hanlige Celle er ifærd med at trænge ind i Ægcellen. Foroven tilhøjre sees en af Hjælpecellerne. B, Parti af A, meget stærkt forstørret. (Guignard.) sluttelig- ofte samme Størrelse som den hunlige. Medens der paa tidligere Stadier findes Afvigelser mellem den hanlige og den hun- lige Kjærne, bl. a. den, at den hanlige især tiltrækker blaa Farve- stoffer (er »kyanofil«), den hunlige især røde (er »erythrofil«), naar Piæpaiatet dobbeltfarves i en Blanding af slige Farvevædsker, saa foiliolde Kjærnerne sig nu ganske ens. Begge Kjærner ere da ligestillede ved den paafølgende Sammensmæltning, som fuld- byrder Befrugtningen og- som fører til Dannelse af en ny Plante (en Kim, et Foster). Denne Sammensmæltning skeer saaledes: Begge Kjærnerne begynde samtidig- at dele sig-, idet hver, som