Den Almindelige Botanik

Kap. 19. Celledannelse og Befrugtning. 153 hidtil, leverer 12 Kromosomer. I hele Dobbeltkjærnen optræder altsaa 24, hvilket er det for Liliens vegetative Organer normale Antal. Disse 24 Kromosomer spaltes paa langs og omordnes paa sædvanlig Maade [C].\ Der opstaaer altsaa to nye Cellekjærner, som hver for sig indeholder lige meget af den hanlige og af den hunlige Kjærne. Denne Befrugt- ningen afsluttende Deling bliver den første Celledeling i det nye Plantefoster, og efterfølges snart af fortsatte Delinger, d. e. Kimen udvikles videre. ' 117. Ved den her skildrede Befrugtningsproces er det iøjnefal- dende, at den hanlige og hun- lige Celles Kjærne med til- hørende Pollegemer spille en meget vigtig Rolle. Ved Ko- pulation, saavel som ved Be- frugtningen med Sædlegemer, baacle hos lavere Planter og Dyrene, iagttages, saa vidt Undersøgelserne hidtil have viist, ganske tilsvarende Pro- cesser: Forening af de to Kjærner er den mest karak- teristiske Fremtoning ved Be- frugtning og Kopulation. Flere, baacle Zoologer og Bo- tanikere, antage, at Proto- plasmaets Rolle ved Befrugt- ningen kun er uvæsentlig. For denne Opfattelse, at alt- saa Kjærnen er Hovedsagen, tale flere Omstændigheder, bl. a. følgende. For det første den indviklede Maade, hvorpaa Cellekjærnerne i det B C Fig. 151. Lilium Martagon. Befrugtningspro- cessen: Forening og fælles Deling af den han- lige og hunlige Kjærne A, Pollegemernes par- vise Forening begynder. B, Denne Forening fuldført; Kjærnerne tæt sammenstillede. G, Dobbeltkjærnens Deling, Omordningsstadiet be- gyndt. (Guignard.) Hele taget deles. Man kan næppe tænke sig en mere omhyggelig udført ligelig Tvedeling i alt Fald af Kjærnens Kromatinkorn, og denne Proces tyder paa, at det enkelte Kromatinkorn har sine særlige Egenskaber, som ved Delingen overføres paa begge Døttreceller. Dog bør det erindres, at Kromatindelenes Forhold ved Delingen er saa godt kjendt paa Grund af deres Tydeliggjørelse ved Farvestoffer; de andre Kjærne-Bestandcleles og Protoplasmaets Forhold kan ikke saaledes følges og er da maaske mere indviklet, end man har ment. — For det andet er Protoplasmaet, som i den hunlige Celle ofte kan være tilstede i rigelig Mængde og være rigt paa Næringsstof, der kommer Fosteret tilgode, i den hanlige Celle fra første Færd kun tilstede i meget ringe Mængde (Sædlegemer) eller det følger kun for en ganske lille Del med Kjærnen ind i Ægcellen