Den Almindelige Botanik

170 Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. i Protoplasmaet. Undertiden optræder Fedtet som faste Legemer, f. Ex. som naaleformede, krystallinske Dannelser i Para-Nød (Ber- tholletia). Om Fedt i Bladgrøntlegemer o. 1. se S. 179. 143. Æggehvidestoffer findes ret hyppigt aflejrede i Cellen som Krystaller. Da disse Krystaller i flere Henseender afvige fra sæd- vanlige Krystaller, saaledes ved Evne til at udbulne i forskjel- lige Vædsker og derved, at de have varierende Vinkler, kaldes de sædvanlig Kry s tallo id er. De forekomme meget udbredt; i Cellekjærner findes de f. Ex. hos Pyrola [159], Utricularia, La- thræa, Stylidium o. fl. A.; ikke sjælden i Kromatoforer; umiddel- bart i Protoplasmaet eller Cellesaften hos en Del Planter, f. Ex. i de nærmest Korken liggende Celler af Kartoffelknolden [160 cr], hos Polypodium, hos mange Havalger og Algesvampe (i Frugt- hyferne). Hyppigst forekomme dog Krystalloiderne indesluttede i de saakaldte Proteinkorn (eller Aleuronkorn). Disse ere kuglerunde, ellipsoicliske eller ganske uregelmæssig formede Legemer af forskjellig Størrelse, som findes i maaske alle tørre Frø. De bestaa af en Grundmasse, hvis væsentlige Bestanddel er Ægge- hvidestof, og som kan omslutte forskjellige Dannelser. I store Proteinkorn findes oftest Krystalloider [161 b], undertiden ogsaa smaa Krystaller af oxalsur Kalk. Næsten altid findes der i dem GI o bol der, d. e. runde eller drueklaseformede, ikke krystallinske Korn eller Gryn, som især bestaa af et Dobbeltfosfat af Kalk og Magnesia (Pfetter). I Ricinusfrøet [161] findes store Proteinkorn indlejrede i en meget fedtrig Protoplasmamasse; de indeslutte store Krystalloider foruden Globoiderne. I Kimbladene af Bælgplan- ters Frø forekomme store Proteinkorn hos Arter med fedtrige, stivelsefrie Frø (f. Ex. Lupin), medens de i stivelseførende Arters Frø ere smaa (Bønner, Ærter [166] o. A.); de ere overhovedet altid størst i iecltrige Frø. Proteinkornene destrueres oftest i Vand, dog ikke lios alle Arter. Naar Frøet spirer, opløses de, idet Æggehvidestofferne skulle anvendes ved Stofskiftet. Nyere Under- søgelser (Werminsky, Wakker o. A.) have vist, at Proteinkornene ikke ere andet end Frøenes indtørrede Cellesaft, der er rig paa Æggehvidestoffer; under Indtømngen dannes først Krystalloiderne. I mange Tilfælde, nemlig hvor Cellesaften indeholder Farvestof, ere da ogsja Pi otsinkornene farvede, f. Ex. blaa hos Knuutici, rødo hos Hibiscus, lysegule hos Lupin o. s. fr. Protein korn enes Former ere ofte ret karakteristiske for de forskjellige Plantearter.