Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Gellen.
171
Ogsaa i selve det indtørrede Protoplasma i Sklerotier og Frø
findes Æggehvidestof aflejret.
144. Kulhydrater. I en Del Brunalger forekomme runde,
lysbrydende Draaber udskilte i Cellesaften, navnlig i Celler, der op-
hobe Forraadsstof. De kunne forvexles med. Fedtdraaber, naar de
ikke undersøges nærmere; de liave imidlertid vist sig at bestaa af
et i Vand opløseligt Kulhydrat, vistnok hørende til Polysacchari-
161 160
Fig. 159 . Celle af Pyrola rotundifolia med Krystalloid i Cellekjærnen, og en
isoleret Kjærne med Krystalloider. n, Kjærnelegemer. (G. Raunkiær.)
Fig. 160 . Snit gjennem en Kartoffelknold, k, Kork; pi, plasmaførehde Celler
med smaa Stivelsekorn; cr, Krystalloid; s, Stivelsekorn. (Tschirch.)
Fig. 161 . To Celler af Ricinus-Frøets Frøhvide (X 500). a, liggende i Olie,
hvorved Globoiderne især ere synlige i Proteinkornene, b, behandlet med subli-
matholdig Alkohol; inde i Proteinkornene træde baade Globoider og Krystalloider
tydelig frem. (Pfefl'er.)
derne, og kaldes F uko s an efter dets Forekomst (Hansteen). Gly-
kogenet i Svampene danner, naar det optræder i større Mængde
(f. Ex. unge Sporesække lios Askomyceter o. A.), inde i Cellen en
sammenhængende, ufarvet, lysbrydende Masse, »Glykogenmasse«,
der farves intensivt mørkebrunt med Jod [145, S. 148].
145. Stivelsekorn. Blandt Stoffer, der optræde i sær-
ligt formede, organiserede Dannelser, maa Stivelse (Amy-
lum) nævnes først. Naar bortsees fra den S. 165 nævnte, endnu