Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
172 Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. Fig. 162. Kartoffelstivelse, (x 800). A, et enkelt Korn. B, et halvt sammensat Korn. C, et helt sammensat Korn (der er ingen Fælles-Lag). I de sammensatte Korn ligge Kjærnerne fjærnest fra de adskillende Planer. (Sachs.) ikke nøjere undersøgte, »opløselige Stivelse«, findes Stivelsen altid kun i de saakaldte Stivelsekorn. Disse optræde i meget for- skjellig Støn else og liave hos forskjellige Planter højst forskjellig Form, som imidlertid er meget karakteristisk for den enkelte Art (Slægt, Familie) og' det paagjældende Organ. Oprindelig ere alle Stivelsekorn vistnok kuglerunde og faae først efterhaanden, under deies Væxt, do karakteristisk© Former. Voxer Kornet lig’g stærkt i alle Retninger eller dog symmetrisk omkring sit Midtpunkt, der kaldes Kjærnen, bliver denne centralt belig’geiicle; voxer det stærkere i een Retning end i andre, bliver Kjærnen excentrisk [162 A]. Alle- rede under Kornets Væxt kommer der i dettes Indre ofte en Lag- deling tilsyne [162,164 o. A.] eller den kan paavises ved Indvirkning af stærkt fortyndet Kali- lud, fortyndet Kromsyre o. A., der bringer Kor- nene til at bulne ud. Lagdelingen beroer paa et Skifte af vandrigere og vandfattigere og der- for forskjelligt lysbry- dende Lag (Nägeli), hvilket bl. a. fremgaaer deraf, at Lagdelingen ganske forsvinder, naar Stivelsekor- nene udtørres. For- skjellige andre, i nyere Tid (af Schimper, Strasburger o. A.) fremsatte Forklaringer af Lag- delingens umiddelbare fysiske Aarsag have ikke holdt sig og- kunne forbigaaes lier. Det yderste Lag er stedse vandfattigst (tættest); Vandholdigheden tager til ind mod Kjærnen og er størst hei, naar Kornet udtørres, skrumper derfor Kjærnen stærkest ind, og et luftfyldt (mørkt) Hulrum, Kjærnehulen, optræder. Kjærne- hulen er ofte uregelmæssig stjærneformet, idet Spalter i radial Retning gaa ud fra den [166, 168]. Stivelsekornene ere enten enkle eller sammensatte. De første [162 A] have kun een Kjærne, de. sidste derimod flere, hver med sit System at Lag. Halvt sammensatte kaldes de, naar der alleryderst er fælles Lag [162 B], helt sammensatte, naar der ingen fælles Lag findes [162 C, 167 B], De helt sammensatte Korn