Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen.
Fig. 162. Kartoffelstivelse, (x 800). A, et
enkelt Korn. B, et halvt sammensat Korn. C, et
helt sammensat Korn (der er ingen Fælles-Lag).
I de sammensatte Korn ligge Kjærnerne fjærnest
fra de adskillende Planer. (Sachs.)
ikke nøjere undersøgte, »opløselige Stivelse«, findes Stivelsen altid
kun i de saakaldte Stivelsekorn. Disse optræde i meget for-
skjellig Støn else og liave hos forskjellige Planter højst forskjellig
Form, som imidlertid er meget karakteristisk for den enkelte Art
(Slægt, Familie) og' det paagjældende Organ. Oprindelig ere alle
Stivelsekorn vistnok kuglerunde og faae først efterhaanden, under
deies Væxt, do karakteristisk© Former. Voxer Kornet lig’g stærkt i
alle Retninger eller dog symmetrisk omkring sit Midtpunkt, der kaldes
Kjærnen, bliver denne centralt belig’geiicle; voxer det stærkere i
een Retning end i andre, bliver Kjærnen excentrisk [162 A]. Alle-
rede under Kornets Væxt kommer der i dettes Indre ofte en Lag-
deling tilsyne [162,164 o. A.] eller den kan paavises ved Indvirkning
af stærkt fortyndet Kali-
lud, fortyndet Kromsyre
o. A., der bringer Kor-
nene til at bulne ud.
Lagdelingen beroer paa
et Skifte af vandrigere
og vandfattigere og der-
for forskjelligt lysbry-
dende Lag (Nägeli),
hvilket bl. a. fremgaaer
deraf, at Lagdelingen
ganske forsvinder,
naar Stivelsekor-
nene udtørres. For-
skjellige andre, i nyere
Tid (af Schimper, Strasburger o. A.) fremsatte Forklaringer af Lag-
delingens umiddelbare fysiske Aarsag have ikke holdt sig og-
kunne forbigaaes lier. Det yderste Lag er stedse vandfattigst
(tættest); Vandholdigheden tager til ind mod Kjærnen og er størst
hei, naar Kornet udtørres, skrumper derfor Kjærnen stærkest ind,
og et luftfyldt (mørkt) Hulrum, Kjærnehulen, optræder. Kjærne-
hulen er ofte uregelmæssig stjærneformet, idet Spalter i radial
Retning gaa ud fra den [166, 168].
Stivelsekornene ere enten enkle eller sammensatte. De
første [162 A] have kun een Kjærne, de. sidste derimod flere, hver
med sit System at Lag. Halvt sammensatte kaldes de, naar der
alleryderst er fælles Lag [162 B], helt sammensatte, naar der
ingen fælles Lag findes [162 C, 167 B], De helt sammensatte Korn