Den Almindelige Botanik

Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 173 skilles let ad. i de enkelte Smaakorn. Nogle Korn ere sammen- satte af et stort Antal Smaakorn, f. Ex. Festuca’s af over 8000, Spinats af over 30,000. Stivelsekornene ere altid farveløse. Korn, der ere udover den allerførste Udvikling, vise i polariseret Lys et Kors, hvis Skjæringspunkt findes paa Kjærnens Plads, som saaled.es let kan findes selv der, hvor den ikke er umiddelbart synlig. Da hvert Smaakorn viser et Kors, kan polariseret Lys i Tvivlstilfælde op- lyse, om et Korn er enkelt eller sammensat. Stivelsekorn forekomme overordentligt udbredt i Planteriget, mangle kun hos Svampene og hos brune, røde og blaagrønne Alger, 163 164 Fig. 163 Stivelsekorn fra Hvedens Frøhvide. To Korn ere sete fra Kanten. (Vogl.) Fig. 164 . Sago-Stivelse. (Riitzou.) samt i enkelte andre Tilfælde. I de allerfleste Bladgrønt førende Celler optræde de, i alt Fald periodisk; men navnlig findes Stivelse rigeligt i de fleste Jord stængler. Ogsaa i mange Frø findes Stivelse som Forraadsstof; de fleste Frø (9/io af de undersøgte Arter) have dog ikke Stivelse, men Fedt. De forskjellige Arters Stivelsekorn kunne ofte kjendes under Mikroskopet paa Kornenes Form, Lagdeling, Størrelse og Kjærnens Beliggenhed. Nogle af de ogsaa i teknisk og økonomisk Henseende vigtigste ere følgende. A. Stivelse af Rug, Hvede, Byg (af Frøhviden); [163], I samme Celle findes der meget smaa og mange Gange større Korn uden eller med meget faa Mellemstørrelser. De smaa ere kuglerunde, de store kredsrundt linseformede med utydelig Lagdeling og- utydelig central Kjærne. Indbyi’des ere de vanskelige at adskille. B. Stivelsekornene af Kartoffel, Sago, vestindisk og ost-