Den Almindelige Botanik

Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 181 grøn, livligt rødt fluorescerende Vædske. Bladgrøntets karakteri- stiske Absorption af visse røde og blaa Lysstraaler, som er vigtig for Eorstaaelsen af Bladgrøntets Rolle i Planten, omtales i 6te Af- snit. Bladgrøntet, som det fremstilles ved Udtræk af Plantedelene, er ikke noget enkelt Stof, men bestaaer af mindst to, nemlig 1) et rent grønt Farvestof, det egentlige Bladgrønt, og 2) et eller flere gule. — Et af disse synes at være identisk med det fra Gulerødder bekjendte Farvestof C ar o tin. Gult Farvestof findes hos mange gul- blaclede Varieteter (f. Ex. af Pyrethrum, Sambucus, Quercus o. A.) saa rigeligt, at det langt overvejer det egentlige Bladgrønt. Dette sidste har utvivlsomt en indviklet Sammensætning, det er kvælstofholdigt og synes i elementær Sammensætning og i Karakter at være lidt forskjelligt i forskjellige af Planterigets Hovedgrupper (Gautier). — Eli Bladgrønt- Opløsning er meget uholdbar (»uægte«) overfor Lyset; Farvestoffet bleges under Iltning, hvilket i højeste Grad synes at gjælde for Bregne-Bladgrønt. Syrer omdanne hurtigt Bladgrøntet til et smudsig-brungrønt Stof (Hypoklorin). Herpaa beroer det, at mange grønne Plantedele, nemlig saadanne med stærk sur Cellesaft (f. Ex. Rumex Acetosa) hurtigt misfarves, naar de dræbes, f. Ex. ved Kogning; thi Syren fra Cellesaften kan nu trænge ind til Blad- grøntlegemerne og ødelægge Farvestoffet. Man tilsætter derfor ofte lidt tvekulsurt Natron til Grønsager, hvis Farves Friskhed ønskes bevaret ved Kogningen. 150. Ikke-grønne Farvelegemer, altsaa Kromatoforer med andre Farvestoffer end det grønne, kaldes sædvanlig Kr o mo- plast er. Meget nær beslægtede med Bladgrøntlegemerne ere de gule, brune, røde og blaagrønne Farvelegemer hos Brun-, Rød- og de blaagrønne Alger. De afvigende Farver skyldes Tilstede- værelsen af andre Farvestoffer, der findes tillige med Blad- g-rønt og have, hvad der senere bliver omtalt, Betydning for Kulsyre- Assimilationen veel deres Absorption af visse Lysstraaler. Langt mere afvigende ere cle i mange farvede Frugter, Blomsterblade og andre Steder forekommende Farvelegemer. De ere sædvanlig opstaaecle ved Omdannelser af Grønkorn eller af farveløse Stivelsedannere, og forekomme i højst forskjellig Form. Ofte er det det udkrystalliserede Farvestof, som bestemmer Formen [177, 178], i andre Tilfælde findes Farven i amorf Tilstand som smaa Gryn i Farvelegemet. Det er hyppigst gule eller gul- røde Farver, som findes i Farvelegemerne (f. Ex. i Hyben, Gule- rod, mange Blomster); blaa Farvelegemer findes ikke. For Stof-