Den Almindelige Botanik

180 Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. Bladgrøntlegemernes finere Bygning kjendes ikke sikkert, nogle (Pringsheim o. A.) antage, at de have lignende porøs Bygning som en Vadskesvamp, Farvestoffet skulde da findes i Hulrummene, opløst i en olie- eller voxagtig Substans; andre (Schwarz) antage en traadet Bygning, med Farvestoffet i fine Korn. — I alle store Bladgrøntlegemer hos Alger (og lios visse Arter med smaa B.) findes der særlige Arnesteder for Sti- velsedannelsen, hvor denne udelukkende eller fortrinsvis skeer, og som kaldes Pyrenoi’der (Schmitz) [176]. Disses Natur er ikke nøjere kjendt; de synes at være særligt udformede, selvstændigt virkende Dele af Blad- grøntlegemet. 174 176 Fig. 174 . A, Celle af et Mosblad. Grønkornene ligge i Vægplasmaet. De lyse Pletter i dem ere Stivelsekorn. B. b—b", et Grønkorn, som deler sig i to; c, et med Stivelsekorn stærkt opfyldt Grønkorn. (Sachs.) Fig. 175 . Del af Celletraaden af Genicularia. Enderne af to Celler sees, med skruesnoede Bladgrøntlegemer. (De Bary.) Fig. 176 . Celle af Mesocarpus. Bladgrøntlegemet er formet som en Plade, rundt om hvilken man seer Vægplasmaet, p, Pyrenoid med en Krans af Stivelse- korn; z, Cellekjærne; g, Garvestofblærer. (Zimmermann.) 149. Bladgrønt (Klorofyl; grøn, og yvkkov, Blad) kaldes det Farvestof — eller rettere den Blanding af Farvestoffer —, som giver de sædvanlige grønne Plantedele deres Farve. Det mangler ganske hos Svampene; de grønne Farver, som trættes hos »Skimmel«, hos visse Agaricaceer o. A., ere af ganske anden Natur. I Dyreriget mangler Bladgrønt ligeledes. Bladgrønt er uopløseligt i Vand, men opløses let i Vinaand, Æther, Olier o. desl. til en