Den Almindelige Botanik

Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 179 Farvestof Blad grønt. De ere kugle- eller linseformede, Grøn- korn (Klorofylkorn) [174], undtagen lios visse Halvmosser (Antho- ceros) og en Del Alger, hvis Bladgrøntlegemer have ejendomme- lige, karakteristiske Former, f. Ex. rette Plader eller Baand [176], lappede eller stjærneformede Skiver (f. Ex. Zygnema) eller skrue- Fig. 172. Af Phojus grandiflorus. A, Cellekjærnen [nj med de den omgivende tenformede StiveJsedannere, 1. Paa hver saadan sidder et lille Stivelsekorn. B, som A, men med stavformede StiveJsedannere. G, Stivelsekornene [a] ere bievne større, Lagdelingen tydelig. D, en Stivelsedanner med et næsten helt udviklet Stivelsekorn. (Schimper.) D snoede Baand [175]. Som alle Kromatoforer formeres de ved simpel Deling [174 B]; i ganske unge Celler ere de ufarvede?. Bladgrønt- legemerne findes stedse i Protoplasmaet, navnlig i Vægplasmaet og kunne ved Hjælp at dettes Bevægelser indtage forskjellige Stil- Fig. 173. Et Stivelsekorns Udviklingshistorie; skematisk, efter Nagcli’s Op- fattelse. Af et Linse-Frø. Som ganske ungt er det ensformet tæt [a]; derpaa optræder en mere vandrig Kjærne [b]; det faste Lag udpræges dernæst i 3 Lag, idet et vandrigere fremtræder midt i det [c]; d er et ældre Korn med fire tættere og tre vandrigere Lag foruden Kjærnen. linger i Cellen, Stillinger, der staa i Afhængighed til Belysningens Styrke og nærmere omtales i 6te Afsnit. Mange Bladgrøntlegemer danne Stivelse [174], som allerede ovenfor nævnt. Dog er der talrige Tilfælde, hvor der i Stedet for Stivelse dannes Oliedraaber (Musa, Vaucheria o. A.). 12*