Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
178 Kap. 21. Plantestoflernes Forekomst i Cellen. Stivelsekornene ere her hyppigst enkle; naar to eller faa Korn anlægges nær ved hverandre paa een Stivelsedanner, kan der dog dannes helt eller halvt sammensatte Korn. Hvorledes Stivelsekornene voxe, er meget omstridt. Flere nyere Forfattere (Schimper, Strasburger, Meyer) mene, at Væxten skeer der- ved, at der paale jr es nye Stivelsepartikler, altsaa paa en lignende Maade som ved Krystallers, f. Ex. ogsaa Sfærokrystallers Væxt (Apposition); Andre (navnlig Nägeli, 1858) antage, at Væxten er knyttet til en indre Udformning [173] og skeer paa Bekostning af opløst Stof, der føres ind i Kornet og her under Omdannelse til Stivelse indlejres mellem andre Smaadele af det voxende Stivelsekorn (Intussusception). Ved Omtalen af Cellevæggens Væxt ville herhenhørende Spørgsmaal atter blive bragt paa Bane i Kap. 23 (S. 204), se ogsaa § 153. De farvede Stivelsedannere ere oftest grønne (Bladgront- legemer § 148) og kunne, som det senere nærmere vil blive om- A B C D E F Fig. 171. Celler af Melandrium macrocarpum, hver med en Cellekjærne og Sti- velsedannere. Protoplasmaet er udeladt i Figuren. A, kuglerunde Stivelsedannere; B, tenformede: C og D, lignende med Stivelsekornene fremtrædende i deres In- dre. E og F ere Stivelsedannerne helt fyldte af smaa Stivelsekorn, som danne et sammensat Korn, kuglerundt eller ell ipsoidisk, alt efter Formen af Stivelsc- danneren selv. (Schimper.) talt, ved Lysets Hjælp assimilere Kulsyre og derved selv skatfe organisk Stof som Materiale til Stivelsedannelsen. Med Hensyn til Stivelsekornenes Anlæg og Væxt stemme de iøvrigt i alt væ- sentligt overens med de farveløse Stivelsedannere, dog blive Kornene sædvanlig ret smaa [174, S. 180]. Ikke sjælden antage farveløse Stivelsedannere grøn Farve (blive altsaa til Bladgrøntlegemeij, naar de paavirkes af Lyset (f. Ex. i Kartoffelknolden, mange andre Jord- stængler, visse Rødder). Selv om dette ikke skeer i alle Tilfælde, viser denne Sag dog, at farvede og ufarvede Stivelsedannere ere nær beslægtede Organer i Protoplasmaet. 148. Bladgrøntlegemer (Klorofyllegemer, Kloropla- st er) ere Kromatoforer, farvede grønne af det nedenfor omtalte