Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178 Kap. 21. Plantestoflernes Forekomst i Cellen.
Stivelsekornene ere her hyppigst enkle; naar to eller faa Korn
anlægges nær ved hverandre paa een Stivelsedanner, kan der dog
dannes helt eller halvt sammensatte Korn.
Hvorledes Stivelsekornene voxe, er meget omstridt. Flere nyere
Forfattere (Schimper, Strasburger, Meyer) mene, at Væxten skeer der-
ved, at der paale jr es nye Stivelsepartikler, altsaa paa en lignende Maade
som ved Krystallers, f. Ex. ogsaa Sfærokrystallers Væxt (Apposition);
Andre (navnlig Nägeli, 1858) antage, at Væxten er knyttet til en indre
Udformning [173] og skeer paa Bekostning af opløst Stof, der føres
ind i Kornet og her under Omdannelse til Stivelse indlejres mellem
andre Smaadele af det voxende Stivelsekorn (Intussusception).
Ved Omtalen af Cellevæggens Væxt ville herhenhørende Spørgsmaal atter
blive bragt paa Bane i Kap. 23 (S. 204), se ogsaa § 153.
De farvede Stivelsedannere ere oftest grønne (Bladgront-
legemer § 148) og kunne, som det senere nærmere vil blive om-
A B C D
E
F
Fig. 171. Celler af Melandrium macrocarpum, hver med en Cellekjærne og Sti-
velsedannere. Protoplasmaet er udeladt i Figuren. A, kuglerunde Stivelsedannere;
B, tenformede: C og D, lignende med Stivelsekornene fremtrædende i deres In-
dre. E og F ere Stivelsedannerne helt fyldte af smaa Stivelsekorn, som danne
et sammensat Korn, kuglerundt eller ell ipsoidisk, alt efter Formen af Stivelsc-
danneren selv. (Schimper.)
talt, ved Lysets Hjælp assimilere Kulsyre og derved selv skatfe
organisk Stof som Materiale til Stivelsedannelsen. Med Hensyn
til Stivelsekornenes Anlæg og Væxt stemme de iøvrigt i alt væ-
sentligt overens med de farveløse Stivelsedannere, dog blive Kornene
sædvanlig ret smaa [174, S. 180]. Ikke sjælden antage farveløse
Stivelsedannere grøn Farve (blive altsaa til Bladgrøntlegemeij, naar
de paavirkes af Lyset (f. Ex. i Kartoffelknolden, mange andre Jord-
stængler, visse Rødder). Selv om dette ikke skeer i alle Tilfælde,
viser denne Sag dog, at farvede og ufarvede Stivelsedannere ere nær
beslægtede Organer i Protoplasmaet.
148. Bladgrøntlegemer (Klorofyllegemer, Kloropla-
st er) ere Kromatoforer, farvede grønne af det nedenfor omtalte