Den Almindelige Botanik

Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 177 147. Stivelsekornets Udvikling. Stivelsedannere. Stivelse- kornene dannes aldrig i Cellesaften, hvorhen de i visse Tilfælde muligvis senere blive førte. Om de nogensinde anlægges umiddel- bart i selve Protoplasmaet, er tvivlsomt; derimod er det sikkert, at cle i overmaade mange Tilfælde, om ikke i -de, anlægges inde i visse Hvidkorn og Farvelegemer, som tilsammen kunne kaldes Stivelsedannere (Amyloplaster). De farveløse Stivelsedannere ere rundagtige, tenformede eller stavformede Legemer [171, 172], som optræde i alle farveløse, stivelsedannende Celler. De danne Stivelse paa Bekostning af de Cellen tilførte organiske Stoffer, saasom Sukker o. 1., og Stivelse- kornene anlægges paa to forskjellige Maader. A. De opstaa paa ubestemte Steder inde i og helt om- sluttede af Stivelsedannerne og ere da gjerne flere i Antal, under- tiden overordentlig mange og forblive da meget smaa [171]. Efterliaanden som de unge Korn voxe til, svinder Stivelse- danneren mere og mere, til- sidst ofte ganske eller saaledes, at blot en yderst fin Hinde er tilbage omkring den hele lille Hob Stivelsekorn [171E, F], som ved gjensidigt Tryk underVæx- ten hyppigst blive mangekan- tede. Holde de dannede Korn Fig. 170. Stivelsekorn af et spirende Hvedekorn. Forskjellige Opløsningssta- dier sees; tilhøjre et endnu uforandret Stivelsekorn. (Sachs.) sig sammensluttede som eet afrundet Hele, faaes cle S. 172 nævnte sammensatte Stivelsekorn [167]. Saadanne kunne ogsaa opstaa, naar flere Stivelsedannere med enkle Korn forene sig til en Gruppe. B. Stivelsekornene anlægges tæt under Stivelsedannerens Overflade, der snart gjennembrydes, eller dog synes at gjennem- brydes, saa at Kornene sidde paa selve Overfladen [172]. Disse Stivelsekorn udvikles ensidigt; paa den indadvendte Side blive Lagene langt mægtigere end paa den modsatte, hvad der tydeligt viser, at Stivelseclanneren har Betydning for Kornenes Væxt. Ved den ensidige Væxt opstaa Stivelsekorn med excentrisk Kjærne; denne ligger i den fra Stivelsedamieren fjærneste Ende af Kornet. De største, mest iøjnefaldende Stivelsekorn (f. Ex. af Kar- tofler, Scitamineer) dannes paa denne Maade; selve Stivelsedannerne ere derimod i Almindelighed her forholdsvis smaa og forgængelige. Almindelig Botanik. 3. Udg. JQ