Den Almindelige Botanik

176 Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. Kjærnen ligger noget excentrisk og synes ved mørkere Linier at være forbunden med den plane Sides Kanter. G. I Mælkesaften af Euphorbia-Artei' forekomme Stivelsekorn, som i Form afvige fra alle andre, idet de ligne smaa tykke Stave eller Laarbensknokler. 146. Stivelsekornenes kemiske Forhold. At Stivelse er et Polysaccliarid af Formlen n Ce Hio Os tør betragtes som sikkert, men dette vil dog kunne tilstede visse Forskjelligheder (Isomerier eller Polymerier) mellem forskjellige Plantearters Stivelse, ligesom det ikke er udelukket, at der i det enkelte Korn kan findes tiere Stivelse-Modifikationer. Stivelse paavises lettest ved Jod, som farver Kornene intensivt blaa, forudsat, at der er Vand tilstede. — Behandles Stivelsekorn med fortyndede Mineralsyrer (koldt) eller med Spyt (ved c. 50 °), taber Kornet efterhaanden Evne til at farves blaat med Jod, men antager nu en brun rød Farve med detteStof. Stivelsen omdannes nemlig ved denne Behandling tildels til Amylodextrin, der ligesom Stivelse ikke umiddelbart er opløseligt i koldt Vand. Ved længere Tids Indvirkning kunne Kornene dog ganske opløses. Den ældre Opfattelse, at Stivelsekornet bestod af to Kulhydrater, „Granulose“, der farvedes blaa med Jod samt opløstes ved de anførte Midler, og „Stivelsecellu- lose", der da blev tilbage som et Skelet og farvedes brunt ved Jod, har vist sig urigtig (W. Nägeli o. A.). Visse Plantearters Stivelsekorn faae med Jod en mere violet end blaa Tone, eller endog blaa-rød Farve (A. Meyer), hvad der tyder paa Indhold af dextrinagtige Stoffer. Stivelsekornene be- staa ikke udelukkende af Stivelse-Stoffer, men der findes stedse en ringe Mængde kvælstofholdigt Stof i dem, samt Aske. Den ved tekniske Midler rensede Stivelse, som gaaer i Handelen, er g-anske vist meget fattig paa (dog aldrig helt fri for) fremmede Stoffer. Naar Stivelsen skal anvendes i Stofskiftet, opløses Stivelse- kornene, især under Dannelse af Sukkerarter. Dette skeer vist- nok altid ved Hjælp af kemiske Fermenter, som produceres af de paagjældende Celler selv eller tilføres fra andre. Ved Frøs og Knoldes Spiring opløses Kornene enten ensformet udenfra indad (saaledes f. Ex. Kartoffelstivelse) eller, i alt Fald tilsyneladende, indenfra udad (f. Ex. i Bønnen), eller der gnaves uregelmæs- sige Huller i dem, saa at de tilsidst falde i Stykker, før de fuld- stændigt forsvinde [170], et Forhold, man iøvrigt ogsaa kan finde ved mange Krystallers Opløsning i Vand. Naar Sukker transporteres fra Celle til Celle gjeiniem Plante- delene, bliver noget af det stadigt omdannet til overordentligt smaa Stivelsekorn, saakaldt »t r a n s i t o r i s k« Stivelse, og under en saadan vexlende Opløsning og Nydannelse af Stivelse vandre Kulhydraterne fra Celle til Celle.