Den Almindelige Botanik

Kap. 21. Plantestoffernes Forekomst i Cellen. 175 C. Bælgplanters Stivelsekorn [1661 ere i Regelen bønnefor- mede eller ellipsoidiske med central Kjærne, der dog i Regelen erstattes af en stor, efter Længden strakt, i uregelmæssige Spalter udløbende Kjærnehule; oftest meget tydelig Lagdeling. D. M a i s - Stivelse [168]. Frøhviden har en mere melet Del, i hvilken Kornene ere afrundede, og en hornagtig Del, i hvilken de ere mangekantede og tæt sammenpakkede i Cellerne med mellemliggende Fig. 167. A, Celle af Havrens Frøhvide, i hvilken der sees mange sammensatte [a] og nogle usammensatte [b] Korn. B, sammensat Korn af Havre, helt [a] og trykket* itu [b]. C, Ris-Stivelse; enkle og Smaakorn. (Schleiden o. A.) Protoplasma. Kjærnen er tydelig og central, eller der er en ofte noget stjærneformet Kjærnehule; Lagdelingen er meget utydelig. E. Ris- og Havre-Stivelse [167] ligne hinanden. Der findes store Korn, som ere eHipsoidisk-kuglerunde og sammensatte af mange Smaakorn. Endvidere findes isolerede enkle Korn. Ingen tydelig Lagdeling. Risens Korn have en lille Kjærnehule, Havrens ikke; hos Havren ere de sammensatte Korn talrige, hos Risen sjældnere. Havrens Smaakorn ere Fig. 168. Mais-Stivelse. (Riitzou.) Fig. 169. Kassava-Stivelse. (Riitzou.) mere eller mindre afrundede, Risens mere regelmæssigt mangekantede, medens rundagtige Korn helt mangle. F. Kassava-Stivelse (Tapiokka eller brasiliansk Aitow, Fig. 169) faaes af de opsvulmede Rødder af Manihot-Arter. Den er ofte dannet af Tvilling- eller Trillingkorn, sjældnere af enkelte Korn; de sammen- satte ere plane paa Berøringsfladerne, men forøvrigt stærkt afrundede.