Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
194 Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. f. Ex. i Stenene af en Blomme, en Kokosnød, samt i mange Bast- celler o. s. v. blive Væggene meget tykke. Men i samme Grad, som Væggen bliver tykkere, besværliggjøres Stoftransport til og fra Cellerummet; skal Cellen ikke ganske afskæres fra Omgivel- serne, maa der efterlades ufortykkede Steder. Hos mangfoldige Bast- og Vedceller findes kun faa og snævre, oftest spalteformede Porer eller Porekanaler, som kun tillade en meget begrænset Stof- transport. Slige Cellers Livsvirksomhed afsluttes da ogsaa, naar Væggen er færdigt bygget, og deres Bolle i Planten bliver en rent mekanisk. Det er en Selvfølge, at de tyndere Steder, der høre til eet Cellerum, maa ligge lige for eller træffe lige paa tyndere Steder i Nabocellerummene, hvilket ogsaa altid findes realiseret i Naturen. Især falder dette tydeligt i Øjnene, naar de tynde Steder have en ringe Udstrækning, f. Ex. hos Celler med Porekanaler [185, 186]. Hvor Cellevægge grænse op til indre Luftgange i Planten, findes sjælden Porer. Af cle tynde Steders Fordeling paa Celle- væggen kan man i mange Tilfælde slutte sig til Stoftransportens Retning — hvor der findes flest og størst Porer, er Stofudvexlingen livligst. 163. Strukturforhold. Tykkere Vægge ere ikke ensartede (homogene) helt igjennem, men vise ejendommelige Strukturforhold, nemlig Lagdeling og Længclestribniiig. Lagdelingen iagt- tages lettest ved Tværsnit af Cellen som koncentrisk om Celle- rummet ordnede, mørkere og lysereRinge (»Fortykniiigslag« Fig. 189). Længdestribningen sees derimod lettest ved en Betragt- ning af Cellens Ydre; den viser sig oftest som to Systemer af mørke Linier, der krydses og oftest ere skraat stillede i Forhold til Cellens Længdeaxe [188]; clen er et Udtryk for, at Væggen er sam- mensat af Lameller, der krydses med Lagdelingen. Det er ikke ualmindeligt, at forskjellige Lag i Væggen have Stribninger i for- skjellig Retning, hvorved Væggens Bygning altsaa bliver yderligere sammensat. At hele denne finere Struktur kan iagttages, beroer selvfølgelig paa forskjellig Lysbrydning hos de forskjellige hin- anden krydsende Systemer af Lag eller Lameller, til hvilke Væggens Smaadele (Micellerne) ere ordnede. Den forskjelligeLysbrydning kan atter være betinget enten af forskjellig kemisk Sammensætning — saaledes ved »kemisk Lagdeling«, der nedenfor omtales — eller, hvad der er hyppigst, af forskjellig Vandholdig lied i de forskjel- lige Lag og Lameller. Derfor vil ved kunstig Udtørring af