Den Almindelige Botanik

Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. 193 omtrent samme Længde i hver Række, kaldes den stigeformet fortykket. Have de fortykkede Steder Form af omkring Celle- rummet gaaende Ringe eller af fortløbende, skruesnoede Lister eller Baand, kaldes Væggen ringformet eller skrueformet fortykket; de tyndere Steder faae da lignende Former som de tykkere. Exempler herpaa omtales under Kar i Vævlæren. Der er naturligvis Mellemformer mellem cle lier omtalte Eortykningsformer og desuden andre, sjældnere forekommende. Samme Celle kan være forskjelligt fortykket paa forskjellige Sider; 185 1813 187 Fig. 185 . Frøhvideceller af en iridacé. (P. A. Heiberg.) Fig. 186 . Snit gjennem Frøhviden af Elfenbensnød, Phytelephas. (0. Drude.) Fig. 187 . Snit gjennem Stenen af en Kokosnød. Væv af forskjelligt formede Stenceller og (tilhøjre) Dele af en Ledningsstræng. (O. Drude.) ligeledes kunne f. Ex. Ringporer og Skruebaand forenes i samme Celle (f. Ex. Taxens Trakeider). Exempler paa aldeles lokale Fortykkelser, som tapformet springe ind i Gellerummet, give Marchantia's RhizoTder. Ligeledes kunne de Bjælker af Cellulose nævnes, der ere udspændte mellem Væggene i Caulerpa's Celle, tværs hen gjennem Gellerummet (se S. 9), samt de saakaldte Cystolither, der omtales nedenfor (S. 200). Den fysiologiske Betydning af den nu omtalte Væg- Skulptur maa søges i følgende. To Fordringer komme i Strid med hinanden ved Væggens Tykkelsevæxt; den ene er Fordringen til Fasthed; jo større denne er, desto tykkere maa Væggen være: Almindelig Botanik. 3. Udg. 13