Den Almindelige Botanik

192 Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. Fig. 183. De forekomme især hos korte (parenkymatiske) Celler og ere meget almindelige. Er Væggen stærkt fortykket, og de tynde Steder have lignende Omrids som i den porede Celle, dannes rørformede Pore-Kanaler gjennem Væggen [185—187, 189]; saaclamie Porer findes især i de stærkt fortykkede, haarde og korte Celler, de saakaldte Stenceller. To eller flere Porekanaler kunne forene sig, efter som Cellerummet bliver mindre, saa at de komme til at udmunde gjennem een Kanal; saadanne kaldes for- grenede Porekanaler [187, 189], — Naar Poren ikke er lige vid Fig. 183. A. Parenkymatisk Cellevæv af en Kaalslok; den midterste Celle- række har mange elliptiske Porer [b]. B. En Paren kymcelle af Hyldens Marv, seet i Længdesnit. Porerne sees dels paa Bagvæggen som runde Prikker [b], dels i de gjennemskaarne Sidevægge [a—a], (Schleiden.) Fig. 184. Et Støvkorn af Cichorium Intybus (X 500). Paa den næsten kugle- runde Overflade rager der piggede, netformig forenede Lister frem. (Prantl.) 184 overalt, vil der, naar den betragtes fra Fladen, sees to til flere Ringe uden om hverandre, af hvilke den inderste viser Porens Vidde paa det snævreste Sted, nemlig dens i Cellerummet ud- mundende Ende, den yderste Vidden paa det bredeste. Disse saa- kaldte Ringporer omtales nærmere i Vævlæren. Har Cellevæggen netformet forbundne Fortykningslister, mellem hvilke de sædvanligt paa tværs noget langstrakte, tynde Steder ligge, kaldes Cellen netformet fortykket. Ere de tynde Steder strakte stærkt paa tværs i Forhold til Cellens største Længde, og ligge de ordnede over hverandre i regelmæssige Rækker med