Den Almindelige Botanik

Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. 191 ældre Partikler af garvesur Lim rykkes ud fra hverandre, og nye ud- fældes mellem dem. — Protoplasma, som kommer i Berøring med frem- mede Legemer, synes stedse at danne en Fældningsbinde paa sin Over- flade. Selv om alle Plasma-Hudlag maaske kunne opfattes som Fæld- ningshinder i fysisk Henseende, maa det dog erindres, at de ere levende og i Stand til at forandre Karakter. Undersøgelserne over Osmose og dens Betydning for Planten ere navnlig foretagne af Pfeffer, de Vries, van’tHoff, S. Arrhenius o. A. Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. 161. Skjønt Cellevæggen ikke kan siges at være Bærer for Livsvirksomheden, saaledes som Cellekjærne og Protoplasma, maa dens Betydning for Plantens Liv dog ikke undervurderes; allerede det tidligere omtalte Forhold, at Plantens Leddeling i tal- rige Celler (S. 9 og 119) muliggjør en videregaaende Arbejdsdeling, viser hen til Væggens Betydning i saa Henseende. Cellerne ud- formes meget forskjelligt, alt efter de Arbejder, de fortrinsvis have at udføre, og dette yttrer sig ikke mindst ved Forskjellig- heder i Cellevæggens Beskaffenhed. navnlig i Henseende til 1) Væggens Tykkelse, 2) dens kemiske Natur og 3) Cel- lens Størrelse og Form. 162. Cellevæggens Tykkelse og indre Bygning. Først naar Væggen har opnaaet sin fulde Udstrækning, iagttager man nogen betydeligere Forøgelse af dens Tykkelse. Denne Tykkelsevæxt medfører da en Formindskelse og Afrunding af Cellerunnnet; i visse Tilfælde kan Cellerummet næsten ganske forsvinde (f. Ex. Bastceller, Stenceller; Fig. 187, S. 193; Fig. 199, S. 207). Væxten er næsten altid lokaliseret, cl. e. visse Steder af Væggen beholde deres oprindelige Tykkelse, andre blive tykkere, og- derved opstaa altsaa Forhøjninger og Fordybninger (en Skulptur) paa Væggens indre Side; sjældnere og kun lios fritliggende Væg- dele, som paa Støvkorn og Overhudsceller, findes en lokal Fortyk- ning af Ydersiden (»centrifugal« Fortykkelse), ved hvilken der dannes Vorter, Pigge, Kamme og andre Fremragninger [184]. Er Væggen i det Hele tynd, og ere cle ikke fortykkede Steder smaa, kaldes disse Porer, og Cellevæggen poret. I Re- gelen have Porerne omtrent kredsformet Begrænsning, som paa