Den Almindelige Botanik

190 Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. koncentreres under Plasmolysen. Disse Udskilninger kunne være af ret forskjellig Natur og maa ikke forvexles med den S. 164 omtalte Aggregation. 158. Mellem de forskjellige Dele af Cellen foregaaer der ogsaa osmotiske Processer, idet Protoplasma og Cellesaft kunne udvexle opløste Stoffer og Vand gjeimem Protoplasmaets indre Hudlag. Mellem Protoplasma og Cellesaft kunne clog ogsaa faste Smaalegemer udvexles, medens saadanne naturligvis ikke kunne optages udenfra i Celler, der ere forsynede med Væg. Af disse forskjellige Vexelvirkninger mellem Cellesaft og Protoplasma følger, at et Stof, der findes udskilt i Cellesaften, ikke just behøver at være dannet der, men lige saa godt kan være kommet fra Protoplasmaet — og omvendt. At Protoplasmaets Hndlag i væsentlig Grad forandre deres Egenskaber ved Døden, er oftere nævnt. Cellens Død medfører derfor inde i Cellen en Sammenblanding af Stoffer fra Protoplasma og fra Cellesaft; døde Celler maa saaledes frembyde ganske andre fysiske og kemiske Forhold end levende (sml. ogsaa Slutningen af § 149, S. 181). 159. Cellernes indbyrdes Forhold. I det nærmest Fore- gaaende havdes den enkelte Celles osmotiske Forhold for Øje; det Fremstillede passer saaledes uden videre for encellede Planter. Hos flercellecle Planter har Osmosen ogsaa stor Betydning ved Stof- optagelse udenfra; thi alene saadanne Stoffer, der diffundere gjen- nem Cellevægge og kunne passere Plasmaets Hudlag, kunne optages. Hos Landplanterne er det da navnlig Rodhaarenes Forhold, der i saa Henseende er afgjørende. Er først et Stof naaet ind i de optagende Celler, saa bliver Spørgsmaalet, hvorledes det føres videre inde i Planten. I denne Cellernes indbyrdes Stofudvexling kan, foruden Osmose, ogsaa Protoplasmaforbindelserne mellem Naboceller have Betydning. Det er endnu ikke klaret, hvilket af disse Forhold der har størst Be- tydning-, og hvorvidt der ikke ogsaa træder helt andre Omstæn- digheder til. 160. Protoplasma-Hudlagene kunne nærmest lignes ved de saakaldte halvt gjennemtrængelige Fældningshinder, der bl. a. kjendes fra Traubes „kunstige" Celler. En Draabe Lim anbringes i Garvesyre- Opløsning; den omgiver sig da med en Hinde af udfældet garvesur Lim, og man har da et Hudlag, der omslutter en Vædske. Dette Hudlag lader hverken Limen eller Garvesyren passere. Er Limen mere vand- sugende end Garvesyre-Opløsningen, vil Vand træde ind i „Cellen"; „Saften“ forøges og udspiler Hudlaget. Dette voxer nu derved, at de