Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. 189 Hvis Saltopløsningen ikke er meget stærk eller ikke har ind- virket altfor pludseligt eller længe, saa kunne Cellerne, naar de bringes i svagere og svagere Saltopløsninger og sluttelig i rent Vand, faae deres fulde Saftspænding tilbage og ganske uskadte fortsætte deres normale Livsvirksomhed. — 1 mange Tilfælde kunne Cellerne, naar de plasmolyseres i svagere Grad, producere nye Mængder osmotisk virksomme Stoffer i deres Indre og derved atter overvinde Plasmolysen. Navnlig kunne mange Alger og Svampe (efter Eschenhagen) regulere deres Saftspænding efter den Vædskes Koncentration, hvori de Fig. 181. 1. En ung, endnu ikke udvoxen Celle, v, Cellevæg; p, Protoplasma med Kjærne og Bladgrøntlegemer; s, Cellesaft. 2. Samme Celle i en 4 pCt.s Salpeteropløsning: Saftspændingen er derved ophævet og den i 1. udspilede Celle- væg har sammentrukket sig betydeligt. 3. Samme Celle i en 6 pGt.s Salpeter- opløsning: Protoplasmaet har løsnet sig fra Væggen, og mellem denne og Proto- plasmaet sees indtrængt Opløsning [o]. 4. Samme Celle i en 10 pCt.s Opløsning: det løsnede Protoplasma sees nu som en kugleformet, Cellesaften omsluttende Blære; o, som i 3. (De Vries.) Fig. 182. Overhudscelle fra Blad-Undersiden af Tradescantia discolor, plasmo- 1 vseret med 10 pCt. Salpeteropløsning. De runde Korn ere plasmolytiske Fæld- ninger, her Farvestof. (Zimmermann.) leve. Hos langstrakte Celler trækker Protoplasmaet sig oftest sammen til to eller flere Blærer, der oprindelig ere forbundne til een Række ved fine Plasmastrængo, men snart isoleres derved, at disse briste. Har en slig Celle kun een Kjærne, faaes kjærneløse Plasmalegemer, som nu kunne undersøges (sml. § 107, S. 141). Navnlig ved umiddelbar Anvendelse af stærkere Saltopløsninger seer man ofte, at Protoplasmaet ikke trækker sig sammen til en kugleformet Blære, men hist og her klæber fast til Cellevæggen; det tilbagevigende Plasma faaer da en uregelmæssig Foi’m og er ved fine Strænge for- bundet med Væggen [182]. Denne Figur viser ogsaa „plasmolytiske Fældningerd. e. Udskilninger i Cellesaften, fremkaldte derved, at den