Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen.
189
Hvis Saltopløsningen ikke er meget stærk eller ikke har ind-
virket altfor pludseligt eller længe, saa kunne Cellerne, naar de
bringes i svagere og svagere Saltopløsninger og sluttelig i rent
Vand, faae deres fulde Saftspænding tilbage og ganske uskadte
fortsætte deres normale Livsvirksomhed. — 1 mange Tilfælde kunne
Cellerne, naar de plasmolyseres i svagere Grad, producere nye Mængder
osmotisk virksomme Stoffer i deres Indre og derved atter overvinde
Plasmolysen. Navnlig kunne mange Alger og Svampe (efter Eschenhagen)
regulere deres Saftspænding efter den Vædskes Koncentration, hvori de
Fig. 181. 1. En ung, endnu ikke udvoxen Celle, v, Cellevæg; p, Protoplasma
med Kjærne og Bladgrøntlegemer; s, Cellesaft. 2. Samme Celle i en 4 pCt.s
Salpeteropløsning: Saftspændingen er derved ophævet og den i 1. udspilede Celle-
væg har sammentrukket sig betydeligt. 3. Samme Celle i en 6 pGt.s Salpeter-
opløsning: Protoplasmaet har løsnet sig fra Væggen, og mellem denne og Proto-
plasmaet sees indtrængt Opløsning [o]. 4. Samme Celle i en 10 pCt.s Opløsning:
det løsnede Protoplasma sees nu som en kugleformet, Cellesaften omsluttende
Blære; o, som i 3. (De Vries.)
Fig. 182. Overhudscelle fra Blad-Undersiden af Tradescantia discolor, plasmo-
1 vseret med 10 pCt. Salpeteropløsning. De runde Korn ere plasmolytiske Fæld-
ninger, her Farvestof. (Zimmermann.)
leve. Hos langstrakte Celler trækker Protoplasmaet sig oftest sammen
til to eller flere Blærer, der oprindelig ere forbundne til een Række ved
fine Plasmastrængo, men snart isoleres derved, at disse briste. Har en
slig Celle kun een Kjærne, faaes kjærneløse Plasmalegemer, som nu kunne
undersøges (sml. § 107, S. 141).
Navnlig ved umiddelbar Anvendelse af stærkere Saltopløsninger seer
man ofte, at Protoplasmaet ikke trækker sig sammen til en kugleformet
Blære, men hist og her klæber fast til Cellevæggen; det tilbagevigende
Plasma faaer da en uregelmæssig Foi’m og er ved fine Strænge for-
bundet med Væggen [182]. Denne Figur viser ogsaa „plasmolytiske
Fældningerd. e. Udskilninger i Cellesaften, fremkaldte derved, at den