Den Almindelige Botanik

188 Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. Blandt de Stoffer i Cellesaften, der især bevirke Saftspæn- dingen, kan i første Linie nævnes opløselige Salte af Plantesyrerne, navnlig Æblesyre. I Celler uden Cellesaft, f. Ex. i Væxtpunkterne, er det. naturligvis de i Protoplasmaet fordelte opløste Stoffer, der alene betinge Saftspændingen, som her kan være lige saa hoj, endog højere, end lios Celler med Cellesaft (Pfeffer). Saftspænding er kun mulig, medens Cellen er levende; thi den beroer paa Hudlagenes Uigjennemtrængelighed for Stofferne i Cellen. Ved Døden ophæves denneUigjennemtrængelighed; derfor blive Plantedele med tyndvæggede Celler slappe, iiaar de dø. Lægges f. Ex. en Tulipan stængel eller lign, i Vand, der langsomt opvarmes, saa ville Cellerne dø, iiaar Temperaturen naaer c. 50°: Saftspændingen ophører da og Stænglen bliver slap. Forskjellen mellem levende og dødt Protoplasma med Hensyn til Gjennem- trængelighed kan anskueliggjøres, naar afskyllede Rødbedestykker behandles paa den nysnævnte Maacle; ved c. 55° dø Cellerne: det røde Farvestof, Sukker m. ni. træde da hurtigt ud i Vandet, hvilket, som nys anført, ikke skeer, saa længe Cellen er levende. 157. Plasmolyse. Lægges saftspændte Celler [181, 1] i en 5 å 10 pCt. holdig Opløsning af Kogsalt eller Salpeter (eller i en anden uskadelig Opløsning med højt osmotisk Tryk), da vil der fra Cellen gaa Vand ud til den nævnte Opløsning, thi denne vil virke stærkt vandsagende, medens der fra en saa stærk Saltopløsning sædvanlig kun gaaer ganske ringe Saltmængder ind gjennem Proto- plasma-Hudlagene. Vand-Udtrædningen fra Cellen vil vedblive, indtil Cellesaften er bleven saa koncentreret, at den holder osmo- tisk Ligevægt med Saltopløsningen (sml. § 154, Tilfælde 4). Idet der afgives Vand fra Cellesaften, bliver dennes Rumfang mindre, og dermed aftager naturligvis ogsaa Indholdets Tryk mod Væggen: Saftspændingen aftager eller ophæves ganske [181, 2]. Er Salt- opløsningen tilstrækkelig- stærk, vil Protoplasmaet løsnes fra Celle- væggen og trække sig mere eller mindre tilbage fra denne som en Cellesaften omsluttende rund Blære [181, 3, 4]. Samtidig vil den anvendte Opløsning trænge gjennem Cellevæggen og udfylde Rummet mellem denne og Protoplasmaet [181, o]. Hele denne Proces kaldes Plasmolyse (Zvcr/S-, Opløsning, Løsning). Ved at ituskjære Væv, der iforvejen ere plasmolyserede, kan man frigjøre Celleindholdet fra Væggen og undersøge det isolerede Protoplasmalegeme, der saaledes ved Kunst er gjort nøgent (Klercker).