Den Almindelige Botanik

Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. 187 vendes ved Ernæringen, saa vil selve dette Forbrug foranledige, at nye Mængder af disse Stoffer diffundere ind i Cellen (sml. § 154, Tilfælde 2). Vanskeligere er det derimod i hvert enkelt Tilfælde at for- klare, hvorledes det gaaer til, at Stoffer, der optages udefra, men som inde i Cellen ikke undergaa nogen paa viselig Forandring, dog kunne ophobes, saa at de findes i stærkereKoncentration i Cellesaften end i denVædske, hvorfra de ere optagne. Saaledes findes salpetersure Salte i mange Planters Cellesaft i langt stær- kere Koncentration end i Jordvandet, hvorfra de dog ere tagne. Saadanne Tilfælde synes at stride mod Osmosens Love. Muligvis ere her andre Kræfter medvirkende, som endnu ikke kjendes. Er Osmosen imidlertid virksom lier, saa maa de paagjældende opløste Stoffer alligevel inde i Cellen være undergaaede en eller anden Forandring, der hindrer tilbagegaaende Diffusion og derved be- tinger Ophobningen paa lignende Maade som nys udviklet. — Ved Pfeffers Undersøgelse af visse Anilinfarvers Ophobning i Celler har denne Forestilling vundet en væsentlig Støtte. Anbringes Planteceller (f. Ex. Spirogyra, Lemna-Arter o. a. svømmende Planter) i eller paa en meget for- tyndet, kun lys blaa vandig Opløsning af Methylenblaat, saa vil Cellesaften snart blive mørkeblaa, altsaa ophobe Farven. I visse Tilfælde udfældes en Del Farvestof i Cellesaften, i andre derimod ikke, men selv da beroer Ophobningen paa Binding af det optagne Farvestof til en mere sammen- sat Forbindelse, der nok holdes opløst, men ikke kan passere Protoplasma- hinderne. 156. Saftspænding. De fleste i Cellesaften normalt fore- kommende Stoffer ville, naar Cellerne lægges i Vand, ikke trænge ud i dette, da Hudlagene ikke lade disse Stoffer passere. Lægges f. Ex. Rødbedestykker i Vand, efter først at være af- skyllede omhyggeligt for at fjærne de beskadigede Cellers Saft, saa vil Vandet forblive ufarvet, og ligeledes vil intet Sukker naa ud i Vandet, saa længe Cellerne ere levende og sunde. Ganske det Tilsvarende kan iagttages med mangfoldige andre Plantedele. Cellesaftens Indhold af opløste Stoffer maa da i al Almindelighed, naar der er Vand nok tilstede, bevirke, at Vand trænger ind til Cellesaften, som altsaa vil forøges (sml. § 154, Tilfælde 3) og der- ved presse Protoplasmaet op mod Cellevæggen. Hele Celleincl- lioldet udøver saaledes et osmotisk Tryk paa Cellevæggen, hvorved denne udspiles med en ofte meget betydelig Kraft. Dette Celle- indholdets Tryk mod Væggen kaldes Cellens Saftspænding (Turgor), og har i flere Henseender stor Betydning.