Den Almindelige Botanik

186 Kap. 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen. det ydre Hudlag, som afgjor, om et givet Stof ved Osmose kan trænge ind i Protoplasmaet udenfra, resp. fra Protoplasmaet kan komme ud af Cellen. Det indre Hudlag betinger paa tilsvarende Maade osmotisk Vexelvirkning mellem Protoplasma og Cellesaft. Hudlagene have saaledes en meget stor Betydning for Stoftrans- port ad osmotisk Vej. Protoplasmabevægelserne ville bl. a. bevirke Omrøring i Cellen og derved paaskynde de osmotiske Processer, som ellers vilde forløbe meget langsomt (S. 139). Flere Syrer og Alkalier i fri Tilstand, f. Ex. Saltsyre, Svovl- syre, Eddikesyre, samt Ammoniak, kunne, naar de anvendes i meget fortyndet Opløsning (f. Ex. 1 : 10000) uden Skade passere Protoplasmaet og naae ind til Cellesaften. Har den paagjældende Celle farvet Saft, for- andres Farvetonen da ofte, og just herved kan det paagjældende Stofs Indtrængning paavises. I fortyndet Ammoniakvand vil f. Ex. Cellerne af Lungeurts (Pulmonaria's) Kronblade faae blaa Saft, i Saltsyre derimod rød Saft. Anbringes saadanne i Farve forandrede Kronblade i en rigelig Mængde rent Vand, faaer Saften sædvanlig snart atter sin oprin- delige Farve igjen, idet største Delen af Ammoniaken eller Saltsyren dif- funderer ud af Cellen og fordeler sig i Vandet. Opløste Luftarter diffundere let ud af og ind i Cellen. Mange Stoffer, f. Ex. Salpeter, Kogsalt og flere andre Salte, saaledes selvfølgelig ogsaa dem, der ere Næringsstoffer, endvidere Druesukker og flere andre Sukkerarter m. m. kunne, naar de, i ikke for stærke Koncentrationer ere opløste i Vand, let trænge ind gjennem Protoplasmaets Hudlag og sluttelig paavises i Plas- maet eller Cellesaften. Men naar disse Stoffer først en Gang ere komne ind i Cellen, synes de sædvanlig ikke at kunne trænge ud igjen ad osmotisk Vej. I de Tilfælde, hvor det optagne Stof inde i Cellen paa en eller anden Maade paaviseligt omdannes saaledes, at det nu ikke kan trænge ud gjennem Hudlagene, er en fortsat Optagelse og altsaa Ophobning let at forstaa. Naar f. Ex. Plante- dele (Traadalger, Blade, Kimplanter o. A.) anbringes i en svag G-lycerinopløsning, saa vilde der, da Glycerin passerer Hudlagene, snart være samme Koncentration med. Hensyn til Glycerin inde i og udenfor Cellerne; men nu benytte de paagjældende Plantedele det optagne Glycerin til at danne andre Stoffer, der ikke passere Hudlagene, bl. a. en betydelig Mængde Stivelse, og følgelig maa der vedblivende trænge nye Mængder Glycerin ind i Cellerne; kort sagt, Glycerin optages stadigt i Cellerne og »ophobes i Form af Stivelse«, som man har udtrykt det. Paa lignende Maade gaaer det med alle andre Stoffer, der inddrages i Stofskiftet: naar f. Ex. de i en Celle fra det omgivende Vand optagne Stoffer an-