Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap 22. Nogle fysiske Forhold hos Cellen.
185
154. Osmose.
Ved Osmose forstaaes Diffusionsfremtoninger
ved Hinder. For Planterne have blot vandige
mellem Vædsker, adskilte
Vædskers osmotiske Forhold Betydning, og det kan her stadigt forud-
sættes, at ialtfald Vand kan passere de paagjældende, altid imbiberede
Hinder. Tænke vi os to Vædsker adskilte ved en Hinde [180 h], den
ene rent Vand [180 a], den anden en Opløsning af et eller andet
Stof [b], saa kan delte enten passere eller ikke passere Hinden. Vi
betragte følgende 4 Tilfælde: 1) Kan Stoffet passere Hinden, vil der fra
b trænge Stof ind i a, indtil der paa begge Sider af Hinden findes lige
stærke Opløsninger af Stoffet. 2) Hvis imidlertid Stoffet gjøres uopløsoligt,
f. Ex. stadigt udfældes, naar det kommer ind i a, vil Vædsken her aldrig
opnaa samme Koncentration som i b; men Følgen deraf vil blive, at
nye Mængder af Stoffet stadig gaa fra b til a, indtil den hele Mængde
af Stoffet er ophobet i uopløst Form i a. 3) Dersom Stoffet ikke kan
gaa igjennem Hinden, vil der trænge Vand ind til Opløsningen, hvor
Vædskemæng'den altsaa forøgos [b']. Denne Rumfangsforøgelse ved os-
motisk Vandoptagelse foregaaer med en
Kraft, der, ligesom ved Udbulningen, a. b a,' i'
kan overvinde en meget betydelig Mod-
stand: „det. osmotiske Tryk“. I det
skizzerede Apparat vil Vædsken i b'
stige indtil clet Tryk, som Vædskesøjlen _ _
m—n udøver mod Hinden, svarer til det §
osmotiske Tryk (af den imidlertid ved U
Vand fra a' fortyndede Vædske). 4) § gö ---.........g--».
Gydes dør nu i a' en stærk Opløsning-
af et Stof — samme Stof som i b' eller
et andet, der heller ikke passerer Hinden
— saa vil der strax begynde at gaa. F'g 180. Skema til §154 (W. .1.)
Vand fra b' til a', og dette vil vedblive,
indtil der paa begge Sider af Hinden findes Opløsninger med samme os-
motiske Tryk („isotoniske“), eller, hvad der er det samme, indtil Op-
løsningerne paa begge Sider af Hinden virke lige stærkt vandsugende.
Hvad der her er anført for to ved en Hinde adskilte Vædsker,
gjælder naturligvis ogsaa for et vilkaarligt Antal Hinder med mellemlig-
gende Vædsker.
155. Cellen som osmotisk Apparat. I den levende Celle
findes sædvanlig flere lukkede Hinder uden om hverandre: Celle-
væggen og Protoplasmaets to Hudlag. Nøgne Celler mangle Væggen,
Celler uden Saft mangle clet indre Protoplasma-Hudlag, derimod
mangler aldrig det ydre Hudlag. De Cellevægge, som overhovedet
spille en Rolle ved Stoftransport, lade de allerfleste virkeligt op-
løste Stoffer let passere. Protoplasmaets Hudlag ere vel let gjen-
nemtrængelige for Vand, men lade kun et begrænset Antal Stoffer
passere, i alt Fald saa længe Protoplasmaet er levende. Hudlagene
kunne dog, som det synes, være ret foranderlige. Det bliver da