Den Almindelige Botanik

196 Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. som de udvoxne Cellevægge kunne indeholde meget forskjellige Stoffer, livis nærmere Karakteristik langtfra altid endnu kan gives tilfredsstillende. (Undersøgelser fra de allersidste Aar af E. Schulze, Hofmeister, Lange o. fl. A.). Den unge Cellevæg synes oprindelig, selv for de stær- keste Forstørrelser, som en meget tynd, helt igjennem ensartet .Plade, der er fælles for begge de to adskilte Rum i et Cellevæv (som Væggen, mellem to Værelser er fælles for disse); se Fig. 137, S. 137; 183, S. 192 o. A. Senere, naar den bliver tykkere, sees den oftest dannet af tre Lag, idet der findes et midterste Lag [190 m] af en anden kemisk og fysisk Karakter end de to andre, der slutte sig hvert om sit Cellerum som særlig hørende til det. Dette midterste Lag kaldes Midtlam ellen og bestaaer i talrige Til- fælde, navnlig i blødere Væv, væsentlig af Pektinstoffer; hos ikke aldeles unge Celler især af pektinsur Kalk. Stoffer, som opløse disse Pektinstoffer, ville derfor skille Cellerne fra hverandre. Alle- rede hos meget unge Væv, i hvis Cellers Vægge ingen Midtlamel er synlig, kunne dog Cellerne isoleres ved Kemikalier, der op- løse Pektinstoffer, hvilket viser, at denne »kemiske Lagde- ling« optræder meget tidligt i Væggene. I visse Tilfælde kan Midtlamellen fjærnes ved kogende Vand, f. Ex. hos de Kartoffel- sorter, der blive »melede« ved Kogning, (d. e. Cellerne falde fra hverandre). Den Egenskab ved visse kjødfulde Frugter, at de ere »melede«, beroer ligeledes derpaa, at Parenkymcellerne ere skilte fra hverandre ved Midtlamellens Opløsning. I andre Tilfælde, især hos mere faste, ældre Væv, hvor Midtlamellerne ikke altid bestaa af Pektinstoffer, maa kraftigere Midler anvendes (Kogning med Syrer eller Alkalier). — Til Isolering af Cellerne i Ved bruges i Mi- krokemien især Kogning med klorsurt Kali og Salpetersyre; ved Papir- fabrikationen tilberedes en Papirmasse ved Kogning af Ved med Natron under højt Tryk. Ved disse Methoder foregaaer der dog ogsaa andre, indgribende Forandringer i Væggens Sammensætning. Midtlamellen har været kaldt BIntercellulærsubstans“, især naar den, som hos visse Rød- og Brunalger [192 m] og i Frøhviden af Jo- hannesbrødfrøet, har betydelig Tykkelse, et Navn, der skriver sig fra den urigtige Mening, at Cellerne oprindelig vare helt adskilte og saa kittedes sammen ved et eget af dem udskilt Stof. Den har ogsaa faaet Navn af „den primære Cellevæg", idet man antog, at de paa Siderne af den liggende Lag vare dannede ved Paalejring, et Punkt, som omtales nær- mere nedenfor, ligesom andre Exempler paa kemisk Lagdeling. 165. De fuldt udviklede Vægge bestaa i visse Til- fælde overvejende af Cellulose, hvis almindeligste Modifikationer