Den Almindelige Botanik

Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. 199 Den forkorkede Væg synes at være gjennemtrængt med vox- eller fedtagtige Stoffer og er i tør Tilstand sædvanlig kun lidet vand- sugende. De forkorkede Vægge modstaa meget længe Indvirkningen af Mineralsyrer, Forraadnelse o. s. v. — Den forkorkede Vægs Sammen- sætning er omtvistet; den synes ikke at indeholde Cellulose og ej heller Pektinstoffer. Det saakalte Suberin (eller Kutin), som udgjør Hovedmassen af Væggen og som er forholdsvis rigere paa Kulstof og Brint end Lig- ninet. er næppe noget enkelt Stof. C. Fors li inning. Cellevæggen omdannes i sjældnere Til- fælde saaledes, at den bliver i Stand til at svulme saa stærkt op i Vand, at den bliver til en slimet Masse eller blød Gelé. I tør Tilstand er den ofte sprød og haard. Som Exempler paa disse saavel i biologisk Henseende som i Henseende til de dannede Stoffers kemiske Natur noget uensartede Processer kunne følgende Tilfælde nævnes. a. Yder- og Sidevægge i Overhudscellerne af nogle Frø (f. Ex. Hør, Fig. 191 a, Kvæde, Plantago Psyllium) fortykkes saa stærkt, at Rummet ganske eller næsten ganske forsvinder; til- sættes Vand til den tørre Væg, svulmer den op og flyder hen til Slim. Da Slim indtørrer langsomt, kan den være et Værn for de udblødte, paa Spiringen begyndte Frø, mod Udtørring under forbi- gaaende Tørke. Ogsaa ved at fastholde Frøene til Jordbunden og derved give den frembrydende Rod et Støttepunkt, har Forslim- ningen her Betydning. b. Den meget mægtige Midtlamel i Cellevæggene hos La- minaria, Fucus vesiculosus (Blæretang), Chondrus crispus o. a. Alger er forsliniet. Den er indskrumpet i tørret Tilstand; i fugtig Tilstand stærkt opsvulmet, clog ikke henflydende [192]. (Lami- nana-Stilkes Anvendelse i Kirurgien beroer paa de indtørrede Vægges stærke Rumfangsforøgelse ved Befugtning, hvorved de skulle kunne udøve et Tryk paa indtil 40 Atmosfærer.) c. Gummi, der i store Mængder vælder frem fra Stammerne og Grenene, er en Ejendommelighed for visse Akacier og Arter af Mandelfamilien samt nogle faa andre Planter. Traganthgummi opstaaer ved Omdannelse af Væggene i Marv og Marvstraaler hos orientalske Astragalus-Arter; CeHeriimmene med deres Indhold af Stivelsekorn, samt Væggenes Lagdeling er endnu kjendelig i den dannede Gummi, der i Regntiden frivillig flyder ud. Kirsebær- gummi dannes dels af abnorme Mængder af Vedparenkym, dels især af Barkens Celler; ligeledes i syge Frugter. A r a b i s k G uni m i