Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
200 Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. dannes ligeledes ved Omdannelse af Cellevægge i Barken af Acacia- Arter (især fra det nordi. Afrika). d. Hos de lavere Planter er Gelédamielse af Væggen et særdeles almindeligt Fænomen. Mange Alger have konstant tykke, lagdelte, men gelatinøse Vægge (JRivulariaceæ, Nostocaceæ, Grloeocystis, Gloeocapsa [196] o. A.). Mange Bakterier indhylle sig mider visse Forhold i tykke Slimmasser, som opstaa ved Væggens Opsvulmning (Zooglöa-Dannelse). D. Forkisling. Af mineralske, i Væggen indtrængende Stoffer er Kis el syre vigtigst og almindeligst. Den indlejres sandsynligvis ganske jævnt fordelt i hele Væggen; thi umiddelbart mikroskopisk synlige ere Kiseldelene ikke, men forbrændes Væggen forsigtigt, bliver et Skelet tilbage, der gjengiver hele Vævby girin- gens Og Cellernes Former. — Om den med Kiselsyre imprægnerede Væg har nogen mekanisk (afstivende) og beskyttende Rolle er tvivlsomt; i de fleste Tilfælde er Kiselsyren udskilt som værdiløs for Planten. Den findes især i Barken af Træerne, i Overhudsceller og Haardannelser (hyppig hos Græs, f. Ex. i de glasserede Stængler af Bambus, Tagrør, i Risskaller, d. e. Inderavnerne af Risplanten: hos alle Padderokker, især Skavgræs; Spanskrørs-Palmens Stængler; Diatoméernes Cellevægge, der netop af den Grund saa hyppig ere fossile; af Haarene kunne nævnes Nældens [135, S. 130], Humlens og andre Nældeblomstredes, Krappens). E. Forkalkning. Hos en Del Alger, f. Ex. Corallina o. A. ere Cellevæggene jævnt gjennemtrængte med kul s ur Kalk, der ved fortyndede Syrer kan udtrækkes, uden at Væggens Byg- ning derved ændres. Noget tilsvarende kjendes fra Haar hos Urtica [135], flere Korsblomstrede (Capsdla, Alyssum), visse Kurv- blomstrede (Hélianthus), Rubladede (Lithospermum), her ogsaa i Smaafrugternes Skal, der er stenhaard af kulsur Kalk og Kisel- syre, o. A. Meget ejendommelige lokale Forkalkninger ere de saakaldte Cystolither Blære, Sten), som findes hos de Nældeblomstrede, hos Acanthaceer o. A., navnlig i Overhuds- celler. Paa et enkelt lille Sted fortykkes Væggen saa stærkt, at et stort, kortstilket, kølle-, kugle- ell. tenformet, vortet Legeme, i hvilket der findes indlejret en meget rigelig Mængde kulsur Kalk, tilsidst rager ind i Cellerummet, ofte næsten udfyldende dette [193]. Ikke sjælden findes oxalsur Kalk inde i Cellevæggene som større eller mindre Krystaller [194]. I visse Tilfælde (Blade af Pandanus, lios Citrus o. A.) ere de opstaaede i Celleindholdet og senere bievne omsluttede af nydannede Væg-Lag; hyppigere ere Krystallerne dog dannede inde i selve Væggen, f. Ex. i