Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling.
dannes ligeledes ved Omdannelse af Cellevægge i Barken af Acacia-
Arter (især fra det nordi. Afrika).
d. Hos de lavere Planter er Gelédamielse af Væggen et
særdeles almindeligt Fænomen. Mange Alger have konstant
tykke, lagdelte, men gelatinøse Vægge (JRivulariaceæ, Nostocaceæ,
Grloeocystis, Gloeocapsa [196] o. A.). Mange Bakterier indhylle sig
mider visse Forhold i tykke Slimmasser, som opstaa ved Væggens
Opsvulmning (Zooglöa-Dannelse).
D. Forkisling. Af mineralske, i Væggen indtrængende
Stoffer er Kis el syre vigtigst og almindeligst. Den indlejres
sandsynligvis ganske jævnt fordelt i hele Væggen; thi umiddelbart
mikroskopisk synlige ere Kiseldelene ikke, men forbrændes Væggen
forsigtigt, bliver et Skelet tilbage, der gjengiver hele Vævby girin-
gens Og Cellernes Former. — Om den med Kiselsyre imprægnerede
Væg har nogen mekanisk (afstivende) og beskyttende Rolle er tvivlsomt;
i de fleste Tilfælde er Kiselsyren udskilt som værdiløs for Planten. Den
findes især i Barken af Træerne, i Overhudsceller og Haardannelser
(hyppig hos Græs, f. Ex. i de glasserede Stængler af Bambus, Tagrør,
i Risskaller, d. e. Inderavnerne af Risplanten: hos alle Padderokker, især
Skavgræs; Spanskrørs-Palmens Stængler; Diatoméernes Cellevægge, der
netop af den Grund saa hyppig ere fossile; af Haarene kunne nævnes
Nældens [135, S. 130], Humlens og andre Nældeblomstredes, Krappens).
E. Forkalkning. Hos en Del Alger, f. Ex. Corallina
o. A. ere Cellevæggene jævnt gjennemtrængte med kul s ur Kalk,
der ved fortyndede Syrer kan udtrækkes, uden at Væggens Byg-
ning derved ændres. Noget tilsvarende kjendes fra Haar hos
Urtica [135], flere Korsblomstrede (Capsdla, Alyssum), visse Kurv-
blomstrede (Hélianthus), Rubladede (Lithospermum), her ogsaa
i Smaafrugternes Skal, der er stenhaard af kulsur Kalk og Kisel-
syre, o. A. Meget ejendommelige lokale Forkalkninger ere de
saakaldte Cystolither Blære, Sten), som findes hos
de Nældeblomstrede, hos Acanthaceer o. A., navnlig i Overhuds-
celler. Paa et enkelt lille Sted fortykkes Væggen saa stærkt, at et
stort, kortstilket, kølle-, kugle- ell. tenformet, vortet Legeme, i hvilket
der findes indlejret en meget rigelig Mængde kulsur Kalk, tilsidst
rager ind i Cellerummet, ofte næsten udfyldende dette [193].
Ikke sjælden findes oxalsur Kalk inde i Cellevæggene
som større eller mindre Krystaller [194]. I visse Tilfælde (Blade
af Pandanus, lios Citrus o. A.) ere de opstaaede i Celleindholdet
og senere bievne omsluttede af nydannede Væg-Lag; hyppigere
ere Krystallerne dog dannede inde i selve Væggen, f. Ex. i