Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling.
201
Midtlam ellem af Biota og Juniperus, fremdeles i Væggene hos
Taxus, Overhudsceller lios Sempervivum [194] o. A. I Periferien
af mange Bast-Strænge findes ofte Længderækker af mange smaa
Celler, af hvilke hver indeholder en Krystal, der er helt indstøbt
i Cellulose, saa at Cellerummet er forsvundet (»Krystalkamre« [195]).
167. Cellens Størrelse og Form er meget forskjellig og af-
hænger af Væggens Væxt i Udstrækning, Fladevæxten. Denne er
195
Fig. 193. Cystolith (s) af Urtica biloba (Bladtværsnit), e, Huden, f, Palis-
sadevævet. g, Svampvævet. (A. Weiss.)
Fig. 194. Overhudsceller af Sempervivum calcareum med eet Lag af større
Krystaller i Ydervæggens inderste Del. (Solms Laubach.)
Fig. 195, Længdesnit gjennem Barken af Lakritsrod (Glycyrrhiza glabra) st,
Siparenkym med Stivelse, s, oblitererede Sirør. k, Krystalkamre, b, Bast. (Tschirch.)
sjælden lige stor i alle Retninger, og den ældre Celle faaer derfor hyp-
pigst en anden Form end den yngre. Voxer en Væg meget stærkt i een
Retning eller stærkere paa visse Steder end paa andre, opstaaer der
meget lange eller, hvis der er flere Steder for Væxten, forgrenede Celler.
Ofte voxe slige Celler eller deres Grene kun i Spidsen. Exempler paa
forgrenede Celler ere mange Hyfer [200, 201, S. 208], Mælkecellerne
hos Eupliorbia, stjærneformede Celler i Marven hos mange Vand-
planter, uregelmæssig grenede Celler i Bladkjødets svampede Væv