Den Almindelige Botanik

202 Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. o. s. fr. Exempler paa stærkt forgrenede »encellede Planter« ere alle- rede nævnte i 2det Kapitel: Bryopsis [6, S. 7], Caulerpa [8, S. 8]. De korte Celler i „parenkymatiske14 Væv (se Fig. 183 og § 173) ere oftest 0,oi—0,02 Millim. i Tværmaal; i Marven af Hylden (Sambucus), 0,2 — 0,3 Mm. Længden af en Del Bast- og Vedceller o. fl. er følgende, angivet i Millimetre: Lindens 0,i—2,6; Hampens 10 og derover; Hørrens Bastceller 20 — 40; Nældens (Urtica dioica) indtil 77. — Bomuldshaar 20 — 50. — Vedceller i Regelen 0,7— 2. Støvrør kunne blive 80—110 Mm. lange. — Mælkecellerne hos Euphorbia kunne blive meterlange. 168. Cellevæggens Udvikling. Væggen anlægges altid af Proto- plasmaet (om Cellekjæraens Forhold ved Vægdannelsen se § 107 og 111). Det tør ansees som fastslaaet, at Væggene kim voxe, saa længe de ere i Berøring med Protoplasma; fjærnes dette ved Plasmolyse fra Væggen, voxer denne ikke; Protoplasmaet kan der- Fig, 196. Gloeocapsa atrata. Forskjellige Ud- viklingstrin. imod anlægge en helt ny Væg omkring sig, og denne Væg er i Stand til Væxt og Ud- vikling. Nogle Botanikere (Wies- ner o. A.) antage, at levende Protoplasma maa gjennem- trænge alle voxende Dele af en Cellevæg. Dog stemmer dette ikke med de mange fore- liggende Iagttagelser, hvor Protoplasmadele ikke have kunnet paavises i Væggene. Der er Intet til Hinder for at fore- stille sig, at Virkninger fra Protoplasmaet yttre sig i nogen Afstand fra dette, dybere inde i Væggen, naar det blot er i Berøring med denne; allerede den S. 200 nævnte Krystaldannelse inde i forholdsvis tykke Vægge tyder herpaa. Ved Undersøgelser af visse Alger f. Ex. Gloeocapsa atrata [196] har man faaet fuld Sikkerhed for, at der hos Cellevægge kan ske en endog meget betydelig Væxt inde i Lag, der ikke umiddel- bart berøre Protoplasmaet. I Figuren vil man saaledes se, at det yderste skarpt afgrænsede Lag i Væggen, der i a kun omslutter to Celler, voxer enormt, efterhaanden som Celleantallet stiger under Koloniens Udvikling, og Maalinger baade i udbulnet og indtørret Tilstand have godtgjort, at Tilvæxten i det nævnte Lag ikke alene beroer paa Vandoptagelse i den forslimede Væg, men især paa Forøgelse af det faste Stof (Correns). 169. Fladevæxten. Det første Væxtfænomen hos Væggen er Fladevæxten, der sædvanlig synes at ske derved, at nye Smaadele (Micelleij indlejres mellem de ældre, idet disse skydes ud fra hverandre — altsaa Væxt ved Intussusception. En saadan