Den Almindelige Botanik

204 Kap. 23. Cellevæggen og dens Udvikling. lignende Virksomheder, der underholdes og reguleres af Protoplasmaet. Det omtaltes i § 167, at Fladevæxten meget ofte er lokaliseret. Her kan tilføjes, hvad der i Kapitlet om Planternes Bevægelser vil blive givet Exempler paa, at de ydre Forhold paa mangfoldige Maader indvirke paa Væggens Fladevæxt, hvis hele Iværksættelse da kan siges at være meget indviklet. Ganske det samme gjælder iøvrigt ogsaa om Tykkelsevæxten. 170. Hypotheser om Væggens Tykkelsevæxt. Ved en umiddelbar Betragtning af tykkere Vægges Lagdeling ligger den Forestilling nærmest, at Tykkelsevæxten er skeet ved en Paalejring („Apposition") af Lag efter Lag paa Væggens Inderside, saa meget mere, som Cellerummet hos tyk- væggede Celler oftest kun er lille. Denne Opfattelse (Schacht, Dippel o. A.) var almindelig, indtil Nägelis Lære om Micellarstruktur og Intus- susception fremsattes (1858). Herefter opfattedes Tykkelsevæxten samt Lagdeling og Stribning som Resultater af indre Udformningsprocesser i Væggen, der foregaa under Indlejring af nye Miceller. En ikke uvæsent- lig Støtte for denne Opfattelse er det bl. a., at det nærmest Plasmaet lig- gende Lag af Væggen (Tyskernes „lnnenhaut“) allerede paa et tidligt Stadium af mange tykkere Vægges Udvikling frem- træder som et temmelig tæt, vandfattigt Lag. Væxt udelukkende ved Paalejring kan ikke forklare dette. Efter Aaret 1880 begyndte imid- lertid den ældre Opfattelse atter at gjøre sig gjæl- dende, støttet paa en Række Iagttagelser, af hvilke flere ikke synes at kunne forenes med Intussusscep- tion (Schmitz, Strasburger, Noll o. A.). Saaledes som Sagen nu staaer, kan det hævdes, at der baade forekommer Tykkelsevæxt ved Paalejring og ved Ind- lejring. Paalejring synes navnlig at foregaa, naar en Vægs Tykkelsevæxt midlertidigt har været af- brudt, hvilket ikke alene kan fremkaldes ved Kunst (For- søg med Alger af Klebs o. A., sml. § 107), men ofte skeer under forskjellige Cellers normale Udvik- Fig. 197. Arm-Palis- sadecelle fra Bladet af Fyr (PinusJ. (Ha- berlandt.) ling. Protoplasmaet vil i saadanne Tilfælde, f. Ex. hos forskjellige Bast- celler, egentlig danne en helt ny Væg, der slutter sig mere eller mindre tæt op til den gamle [189, S. 195], og denne Proces kan gjentage sig flere Gange. Saadanne Paalejringer finde utvivlsomt meget ofte Sted efter Celledeling, f. Ex. iøjnefaldende hos Cladophora o. fl. a. Traacl- alger. I visse Tilfælde kan noget Protoplasma ved Dannelsen af de nye Væglag blive indesluttet mellem nye og ældre Lag (f. Ex. hos for- skjellige Haar) eller Krystaller kunne indesluttes i Væggen (f. Ex. Bast- celler i Tax). Hos Alger med Spidsevæxt (f. Ex. Bryopsis, Cladophora o. A.) iagttages det ofte, at de yderste Lag i Væggen sprænges under Fladevæxten, som de ikke kunne følge; ogsaa dette tyder paa en Art Paalejring. Dog ere alle disse mere eller mindre sikkert paaviste Paa- lejringer i Grunden Nydannelser, ved hvilke ganske vist Væggen som Helhed seet, voxer; en virkelig Væxt af det enkelte, nye Lag foregaaer, hvor den overhovedet skeer, vistnok ved Intussusception. Sikkert paavist er denne Voxemaade i Væggens Lag hos Gloeocapsa og