Den Almindelige Botanik

Kap. 25. Væv i Almindelighed. 215 opstaa ved Opløsning af Vægge ikke blot mellem Celler, der ligge i enkelte Længderækker, men ogsaa mellem saadanne, der forbinde Længderækkerne, og derved opstaa netformet for- enede Rørsystemer. Cellefusionerne kunne ikke faae Navn af Celler, men som alle andre anatomiske Elementer stamme de fra Celler. De om- tales nærmere under »Ledningsvæv«. Kap. 26. Intercellulær-Rum. 1S2. Intercellulær-Rum. Mellem Cellerne i udvoxede Væv er der ofte Rum tilstede, som kaldes Intercellulær-Rum, og som kunne opstaa paa to forskjellige Maader: schizogent eller ly si - gent; i første Tilfælde (det alleralmindeligste) opstaa de derved, at Cellevæggene spaltes i Midten og vige ud fra hverandre kløver), i andet Tilfælde dannes de ved Opløsning eller Sønder- rivning af Cellevæggene, saa at altsaa Cellerum maa flyde sammen (Zvæ, opløser). Ogsaa i Henseende til Indhold ere Intercellulær-Rummene meget forskjellige; de allerfleste føre Luft, nogle Harpix, Gummi eller andre Sekreter. Herefter deles de i luft før en de (§ 183) og saftførende Intercellulær-Rum (§ 184). 1S3. Luftførende Intercellulær-Rum findes først og frem- mest i tyndvæggede Parenkymvæv, f. Ex. i Stænglers Marv og Bark, i Bladkjød, i kjødede Frugter o. A. Væggene spaltes i Hjernerne, hvor tre, sjældnere flere, Celler støde sammen, og Cellevæggene blive oftest udad buede (Cellerummet afrundes; Fig. 211, 208). Dannes de saaledes, hvad der er Regelen, mellem alle Celler gjennem et helt Væv, fremkommer derved et sam- menhængende, rigt forgrenet Kanalsystem i dette, som fylder sig med Luft. Allerede i meget unge Plantedele, selv i Delings- vævene strax nedenfor de egentlige Væxtpunkter, seer man saa- danne luftfyldte (derfor mørke) Spalter fremkomme [se ogsaa 210]. Celle-Mellemrummene ere oftest snævre Ror, som i Tværsnit ere 3- eller 4-kantede efter Tallet af de omgivende Celler [208, 211]. Ofte ere Intercellulær-Rummenes Vægge beklædte med Pektin-