Den Almindelige Botanik

216 Kap. 26. Intercellulær-Rum. stoffer, der ganske ligne Micltlamellens, og i enkelte Tilfælde kunne ejen- dommelige Udvæxter (Traade, Vorter) udgaa fra den (Marattiaceer o. A.) Men i mange Tilfælde trænger Planten til store Luftrum, og de fra først af snævre Intercellulærer forstørres derfor, hovedsagelig paa to forskjellige Maader, nemlig uden eller med Delinger af de omgivende Celler. I Løvbladenes S vamp væv og hos mange Vand- og Sump- planter skeer dette ved de omgivende Cellers Væxt uden efterfølgende Celledelinger; derved opstaaer f. Ex. Stjærne- parenkym, hvis Celler ere mangearmecle eller stjærneformet 208 Fig. 208. Parenkymatisk Væv af en Kaalstok. a, Væggene, b, Intercellulær- Rum, som alle ere trekantede paa en eneste, meget stor nær. (Schleiden.) Fig. 209. Tværsnit gjennem et Stykke af et Bøgeblad (3f°). co, Oversidens Overhud, pa, Palissadeparenkymet. sp, Svampparenkymet. eu, Undersidens Over- hud. s, Spalteaabning. (Prantl.) aq uq forgrenede [209]; særligt elegant Stjærneparenkym tindes i Stængler og Blade af Juncus, Scirpus lacustris o. a. Sumpplanter. I andre Vand- og Sumpplanter dannes der langt betydeligere Lufthuler eller Luft gange i Vævene derved, at disse Cellers Antal forøges ved Deling; hver Luftgang bliver altsaa om- given af et større Antal Celler end der fra først af fandtes, o Lufthulerne skilles fra hverandre ved Vægge, som ere eet La Celler tykke [212]. Et eget, meget luftrigt Væv hos visse Sump- planter, der har en egen Tilvæxtmaade, har faaet Navn af Aeren- chym. Hertil kommer ofte en yderligere Forøgelse af Rummet ved Opløsning eller Sønderrivning af Celler. (Hule Stængler hos