Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 26. Intercellulær-Rum.
221
I mange Blade, f. Ex. af Myrtaceer, Hypericum o. A., vise
de sig ved gjennemfal elende Lys som klare Prikker.
8. Lysigene Sekretbeholdere opstaa ved Opløsning at
Cellevæv, sædvanlig paa følgende Maade lios Olie- og Harpix-
beholdere: i en Gruppe af Celler [215 Bj opstaa smaa Sekretkugler,
og først derpaa opløses Væggene mellem de midterste Celler i
Gruppen [216 a], hvilken Opløsningsproces skrider videre udefter
indtil et større, regelmæssigt eller uregelmæssigt, Rum er dannet
[215 C, 216 bj. Ved Gummibeholdere er det derimod fra Væggene,
at Sekretdannelsen udgaaer.
Lysigene Sekretbeholdere ere aldrig omgivne af Epithel,
men begrænses uregelmæssigt ved Resterne af de opløste Celle-
vægge [216 b].
Som typiske Exempler paa lysigene Oliebeholdere (»indre Kirt-
ler«) kunne Rutaceerne nævnes (Ruta, Rictamnus [215], Citrus
[216] o. A.). Herhen høre Gummihulerne hos Akacier og Amyg-
dalaceer; ogsaa Tragantlibuskene (Astragalus-Arter), hos hvilke
hele Partier af Marven omdannes til Gummi, maa regnes herhen.
Opløsning af Cellevægge findes ogsaa lios Coniferer og andre
Planter, der producere store Mængder af Harpix, efter at Harpix-
dannelsen først er begyndt i Cellerne.
Ligesom de schizogene indre Kirtler vise ogsaa de lysigene
sig som klare Prikker i Bladene, naar Lyset falder gjennem disse.
Den fysiologiske eller biologiske Betydning af Sekreterne er
aabenbar yderst forskjellig, men endnu kun lidet kjendt. I nogle
Tilfælde synes cle at skulle beskytte mod Dyrenes Angreb (f. Ex.
de ætheriske Olier i Umbellifererne), i andre Tilfælde at skulle
hikke og læge Saar, saa at Forraadnelse hindres; beskadiges
Plantedelen, flyde de ud og størkne til en for Vand og Luft
uigennemtrængelig Masse. Maaske ere nogle at betragte som
unyttige Stoffer, der udskilles af Stofskiftet, hvilket turde staa i
Forbindelse med, at de ofte dannes i Ledningsstrængenes Nærhed.
Kap. 27. Dannelses-Vævene.
155. Dannelses-Væv i Almindelighed. De Væv, der have
til Hovedopgave at forøge Antallet af Celler i en Plante og der-
igjennem sørge for en af de vigtigste Betingelser for dens Væxt,